World Cup-stævne kommer til Aarhus

Profilbillede
dato

Wakeboard-stævnet afholdes i september.

Når kalenderen når til september, skal Aarhus lægge vand til en relativt stor sportsbegivenhed nemlig World Cup i wakeboard. World Cup-stævnet afholdes på kabelbanen ved- og omkring Bassin 7 samt Pakhus 77 på Aarhus Ø.  

På verdensplan har wakeboard-sporten mange millioner udøvere, heraf nogle i Aarhus, hvor foreningen Aarhus Water Sports Complex holder til. 

Wakeboard-stævnet bliver arrangeret af Aarhus Kommune samt en række lokale- og nationale klubber og foreninger: Sport Event Denmark, Aarhus Water Sports Complex, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund. To internationale samarbejdspartnere er det også blevet til, nemlig Hurricane Group og International Waterski & Wakeboard Federation, forkortet IWWF.

Stævnet afholdes d. 2.-4. september i år.

Kilde: Redaktionen