Yrsa gik fra benhård selvstændig til succesfuld kunstner

Profilbillede
dato

Yrsa har altid drømt om at være kunstner, men er oprindelig uddannet på advokatkontor - og dernæst som forsikringsjurist på forsikringshøjskolen i København.

“Jeg hører til den generation, hvor det at være kunstner ikke var et rigtigt arbejde, man kunne leve af, derfor blev jeg uddannet på advokatkontor. Først i 1998 fik jeg mulighed for at starte på dagskole én dag om ugen på Århus Kunstakademi. Jeg har altid ønsket at være kunstner, og jeg har brugt al min fritid på at uddanne mig kunstnerisk.”

Hun har arbejdet langt fra kunstbranchen i mange år. Først som advokatsekretær, dernæst som direktionssekretær i Dansk Supermarked og derefter som leder af Dansk Supermarkeds Forsikringsafdeling i 10 år. Til sidst blev hun selvstændig med eget Plastsprøjte Firma, der støber plastdele til industrien. For 4 år siden sadlede hun om - og i dag er hun bare glad for at kunne udleve drømmen som fuldtidskunstner.


“Jeg elsker friheden ved at være kunstner. Tænk sig at kunne male hvad man vil og så ovenikøbet sælge det – det er da fantastisk at stå med alle sine farver og lærreder - og male. Men i jobbet som kunstner er der jo også både regnskab, planlægning af udstillinger, pressemeddelelser og annoncering”

Efter sin afslutning på Århus Kunstakademi i 2004, startede hun med at have “åbne døre” to gange om året i sit atelier Underground. I dag udstiller Yrsa rigtig mange steder, men hun er fast kunstner i Midtjyllands KunstCenter i Bryrup, og hun udstiller hver sommer i Skagen. Derudover holder hun stadig “åbne døre” hver forår og efterår i Kanehaven 38, 8240 Risskov. Yrsa er også visdomsord forfatter, og hendes bøger er meget populære.

“Jeg har også skrevet 4 bøger, som du kan se på min hjemmeside. Det er bøger med små visdomsord og fotos af mine malerier. Jeg tror at mine tidligere job som jurist, hvor man studerer ordene rigtig meget, har gjort, at jeg også har succes som visdomsord forfatter.”

Yrsa har oplevet nogle vilde ting som kunstner. Hun har solgt malerier til Danmarks 8. rigeste mand, og hun har udstillet i New York i 2015 på Manhattan hos Agora Gallery, hvor hun selv var med til ferniseringen.

Derudover blev hun kontaktet af DK4, som har lavet en udsendelse om hende, der hedder “Hjemme hos Yrsa Dunvad”. Udsendelsen havde premiere i april 2020. Yrsa har faktisk opnået alt, hvad hun kunne drømme om.


“Jeg har faktisk opnået alt, hvad jeg kan drømme om. Jeg håber dog, at verden snart bliver normal igen, så vi atter kan komme til at udstille. Og at alle dem, der er hårdt ramt af Corona, kommer i gang igen.”

Du kan gå på opdagelse på hjemmesiden og se hendes univers af malerier, bøger og postkort. De nyeste sociale opdateringer findes på Facebook siden  

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Yrsadunvad.dk // Yrsa Dunvad