2 Pædagoger, 1 pædagogisk. ass. og 2 medhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Gør som Johan og sig ja tak til dit nye eventyr som pædagog i Strandens dagtilbud.  

Vil du sammen med os starte Vuggestuen Åhøjen op?  

Den 1. januar 2024 slår vi dørene op til vores nye vuggestue: Åhøjen 

Vuggestuen Åhøjen er en forløber til en integreret institution som gerne skal stå klar i 2026. 

Vi skal åbne den 1. januar og vil derfor gerne have dig ansat fra den 15. dec 2023. 

Åhøjen er en lille institution med to vuggestue grupper 24 vuggestuebørn. Da vi starter op fra bunden, håber vi at du vil være med til at arbejde med det pædagogiske fundament og indretning inden vi åbner.  Åhøjen er er ”pakket” ind i høje træer og en rumlig legeplads, hvor der er forskellige gynger, klatretårn, rutsjebane, små legehuse, en lille fodboldbane og små oaser med træer og kroge til fordybelse. På vores legeplads skal der leges og børnene får gennem legen stimuleret deres nysgerrighed, fantasi og motorik. Der er også plads til fællessamling under hængebirken. Inden dørs er der to stuer, fællesrum, køkken og motorik rum. Her er du mulighed for at bidrage med indretning til det gode læringsmiljø. Der er delt ledelse dvs at pædagogisk leder varetager to matrikler. Når den nye institution står klar vil alle børn og medarbejder blive samlet under et tag. 

Du får mulighed for at afvikle din juleferie inden det går løs den 1. januar. Strandens dagtilbud er beliggende tæt på både by, skov og strand midt i Risskov lokalområdet. Vi er fem skønne afdelinger der vægter, anerkendelse, fagligt læringsmiljø og fællesskab for både store og små. Vi har et tæt samarbejde med vores forældre, som bakker op om dagtilbuddets afdelinger og vores aktiviteter i hverdagen. 

Vi ligger der vægt på tryghed, omsorg og nærvær, som er vigtigt for at kunne skabe en god trivsel, dannelse og udvikling for barnet. At du som voksen er med til at skabe stærke børnefællesskabet, med fokus på betydningen af den voksnes deltagelse, interaktioner og hvordan barnet bliver set, hørt og forstået. Vi har stor fokus på sproget betydning for samspil og udvikling hos den enkelte, og det er noget vi tænker ind hele dagen og i alle læringsmiljøer hos os. Aarhus kommunes Børn og Unge politik er vores fælles fundament.  

Vi håber at du har lyst til at blive en del af vuggestuen Åhøjen og ser frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig. 

Din profil:
Vi søger pædagoger, der er helt vild med børn, har lyst til at lege og kan se det store i de små. Kan du se sig selv i nedenstående: 

  • Arbejde ud fra en anerkendende tilgang og kunne bevæge sig i børnehøjde, hvor der er fokus på det enkelte barns kompetencer og ressourcer
  • Være med til at skabe et rummeligt og anerkendende børnemiljø med fokus på tryghed, omsorg, og nærværende og inspirerende læringsmiljøer
  • Er med til at skabe en god pædagogisk kultur med høj faglighed og pædagogisk kvalitet
  • Være med til at skabe god forældreinddragelse og samarbejde, hvor der er fokus på en god, faglig og gennemsigtig kommunikation
  • Støtte op om en god samarbejdskultur med dine kommende nye kollegaer
  • Vil reflektere over egen og andres praksis og italesætte dine refleksioner 
  • Arbejde med kollegial feedback 

Er du? 

  • Imødekommende, livsglad og kommer med en god energi
  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år i første omgang og på sigt 0 til 6 år. 
  • Kan være rolig og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • Positiv indstillet til dagligdagen, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Er faglig funderet og kan være med til at skabe en god og udviklende pædagogisk praksis, med fokus på stærke læringsfællesskaber
  • God til at sætte dine pædagogiske kompetencer i spil
  • Med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en stabil fremmødekultur

Ønskerne er mange, det ved vi godt men vi er sikre på at du findes derude. Så er du en pædagog, der aldrig lader barnet have ansvaret for relationen, men er optaget af barnets perspektiv og nysgerrig på, hvad det er barnet fortæller os med sin adfærd - så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. 

Derfor skal du vælge os:

Dette er en unik chance at være med til at etableret en institution.  
Vi er et dagtilbud der vægter høj faglighed og brænder for at skabe de bedste betingelser for vores børns udvikling og trivsel, med fokus på en god pædagogisk kvalitet. Dette skal vores nye afdeling også. Vi har fokus på det gode børneliv, hvor der lægges vægt på trygge og nærværende relationer samt rammer for god trivsel og udvikling. Vil du sammen med os skabe rammer, der understøtter leg og læring gennem fantasi, kreativitet og fællesskab. Så er det os du skal søge stillingen ved. 

Vi ønsker at alle har fokus på en god samarbejdskultur, hvor man gerne vil hinanden og kan arbejde på tværs af grupperne.. 

Se vores hjemmeside: Strandens Dagtilbud (aarhus.dk) 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 - 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dagtilbudsleder Marianne Jepsen mobil 2920 4099.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: D. 16. november 2023, kl. 14.00.
 
Vi holder løbende samtaler.

Om os
I Strandens Dagtilbud tænker vi afdeling og dagtilbud som en fælles enhed, hvor vi spiller hinanden gode og står til rådighed for videndeling, sparring, feedback og feedforward. I hverdagen samarbejder vi om at udvikle en fælles kultur og pædagogisk retning med afsæt i læreplanen og Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik. Vi udvikler os sammen og lærer af hinanden – uanset om du er nyuddannet, erfaren eller studerende.

Teamsamarbejde prioriteres højt - både igennem etablerede fagteams på tværs af dagtilbuddet og i egen afdeling. Vores sammenhængskraft giver dig mange kollegaer og muligheder for sparring og faglig udvikling. I dit samarbejde med nærmeste leder og kollegaer har mulighed for sparring samt samskabelse om kerneopgaven. 

I dagligdagen lægger vi særligt vægt på at arbejde med barnets sproglige udvikling og dets sociale kompetencer, samt at klæde barnet på til at indgå i meningsfulde fællesskaber. I dagtilbuddet har vi det senest år arbejdet med fælles kompetenceudvikling ”Sprog i sampil” .. Du vil møde kolleger, der er rigtigt dygtige til relations arbejde, følelsesmæssig regulering og i det kommende år sætter fokus på den neuropædagogisk tilgang til børnenes læring.

Derudover har vi også et særligt fokus på forældresamarbejdet og bruger blandt andet tid på at rådgive og vejlede forældre i forældrerollen. Du vil få ansvar for pædagogiske aktiviteter som motorik, sproglege, og ture ud af huset.

Alle børn i dagtilbuddet er en del af et udviklende fællesskab. Børn har ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Vi ser barnet som et selvstændigt og unikt individ med personlighed og kompetencer.

Vi arbejder ud fra et helhedssyn på barnet med udgangspunkt i at barndommen er en værdi i sig selv. Den gode barndom er fundamentet i resten af livet, derfor skal der værnes om det unikke i den. Et godt børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skodshøjen, 2, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935708

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet