Akutteamet søger sygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akutteamet

Tværsektorielt samarbejde i Aarhus kommune

Brænder du for at løse opgaver med stor fleksibilitet, kreativitet og faglighed for at understøtte borgerens sygdomsforløb? Har du et stort hjerte for den akutte- og komplekse sygepleje? 

Vi søger en sygeplejerske til Akutteamet – hvis du kan svare ja til spørgsmålene ovenfor, så er du måske vores kommende kollega!   

Formålet med Akutteamet er at etablere et tilbud til syge borgere i eget hjem. Teamet skal kunne træde til i akutte og komplekse situationer og derved forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Akutteamet arbejder tæt sammen med borgeren og dennes tilknyttede sundhedsprofessionelle for at undgå forværring i borgers sygdom. Vi har derfor fokus på, at borgeren tilbydes, den bedste behandling i den akutte situation.  En af de største opgaver i sundhedsaftalen er: ”Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser”, og det vil Akutteamet Aarhus Kommune gerne medvirke til sammen med de praktiserende læger og sygehuset.

Om os og vores opgave

Vi er i dag 17 bredt specialiserede sygeplejersker i teamet. Vi møder dagligt ind på Lindenborgvej 3 i Risskov, hvor vi har vores kontorfaciliteter sammen med Natsygeplejen i Aarhus kommune. 

Vi kommer på besøg hos borgere i alle aldre, dog primært ældre borgere i Aarhus kommune. Vi bliver tilkaldt, for at lave en klinisk vurdering af borgers helbredstilstand i samarbejde med vores kommunale kollegaer, praktiserende læger, præhospitalet og stamafdelinger på sygehuset. Vi er ofte med til at opstarte behandling i hjemmet. 

Vi har dagligt et tæt samarbejde med sygeplejersker, plejehjem og hjemmeplejen i hele Aarhus kommune, den praktiserende læge samt forskellige afdelinger på Aarhus Universitetshospital (AUH). Vi har særlige samarbejdsaftaler med Klinik for Ældresygdomme og Lungesygdomme på AUH omkring fælles borgerforløb. De opgaver vi løser er meget alsidige, og det kræver kreativitet og mod at løse borgerens forskellige behov i den akutte situation. Vi er ofte ”lægens øjne”, og mange af de opgaver vi løser hos borgeren, kræver instrumentelle færdigheder. 

Vi varetager desuden forskellige undervisningstilbud i kommunen. Vi udbyder hjertelunge-redningskurser i Sundhed og Omsorg. Desuden underviser vi i anlæggelse af perifert venekateter (PVK) og tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS). Vi giver ”bedside” undervisning, og værdsætter det kompetencegivende aspekt i vores hverdag.   

Det er hovedsageligt i vores team, at der afprøves forskellige samarbejdsmodeller med hospitalet, praksis og øvrige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Vi kan godt lide at deltage i nye projekter, som forbedrer hverdagen for borgeren i eget hjem. Vi har ex. afsluttet et projekt, som har haft fokus på at understøtte forløb for socialt udsatte borgere på bosteder i Aarhus kommune. 

Vi er desuden i gang med den nationale implementering af telemedicin for borgere med svær KOL. Her samarbejder vi tæt med Lungesygdomme, AUH. Vi har oprettet en monitoreringsenhed, som har til huse i vores faciliteter og passes 50/50 af Kommune og Region. Vi har også et Tværsektorielt Udekørende Lungeteam, som Akutteamet passer i ydertimerne og weekenderne. For at optimere samarbejdet omkring borgere med KOL i eget hjem, møder 1-2 sygeplejersker fra Lungesygdomme AUH dagligt ind i Akutteamet.

Sygeplejersker i Akutteamet har også mulighed for selvstændigt at visitere til kommunens Akutpladser. Dette er et tiltag, som stadig er under udvikling. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Stillingen dækker hovedsageligt enten dagvagt/aftenvagt eller dagvagt/nattevagt og er som udgangspunkt med arbejde hver 4. weekend. (8 timers vagter). 

Dine kvalifikationer

  • Bred klinisk og gerne akut erfaring, minimum 5 år
  • Veludviklet klinisk blik
  • Mod til at arbejde selvstændigt og i team
  • Fleksibel – også i forhold til opgaveløsning på tværs af sektorer og magistrater.
  • Gerne undervisningserfaring
  • Kørekort
     

Vi tilbyder:

  • En stilling på 37 timer – Fast stilling
  • Et positivt og ærligt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer, hvor fleksibilitet, nærhed og humor vægtes højt 
  • Komplekse, alsidige og spændende sygeplejefaglige udfordringer
  • Faglig sparring på mange niveauer
  • Mange muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Individuelt introduktionsprogram i forhold til dine behov



Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2024 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. (Løntrin L9 + tillæg 30.000 kr. pr. år) (Forhåndsaftale gældende for sygeplejersker i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune)
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Mette Riisberg Evald, emeri@aarhus.dk, 5157 6963.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 17. marts 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 21. marts 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lindenborgvej, 3, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet