BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Casablanca Familien søger dygtige og ansvarsfulde tjenere, der kan gå forrest, når vi afvikler selskaber og bryllupper på Sjette Frederiks Kro. Kroen er beliggende i Riis Skoven med panorama udsigt ud over Aarhus bugten ca. 2 kilometer fra Aarhus midtby.
Casablanca Familien består derudover af Cafe Casablanca i Aarhus midtby. Restaurant Tangkroen med kig udover Marselisborg samt vores lækre bageri, Mor Anna i Mejlgade, centralt i Aarhus.
Ordentlighed, fantastisk sammenhold, struktur, god energi, kvalitet og ikke mindst det at vi støtter 100% op omkring hinanden, er blot nogle af de ord der kendetegner os – stedet er Casablanca Familien.
Vi sætter en ære i, at vores gæster er i fokus. Til trods for travle dage skal det være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Vi hjælper gerne hinanden, vi sætter pris på initiativ og god omgangstone.
Om jobbet
På Sjette Frederiks Kro afholder vi alt fra brunch og frokoster til store som små selskaber, herunder fødselsdage, dåbsfester og bryllupper.
- Sammen med vores dygtige restaurantchef har du ansvaret og overblik over dagens selskaber. Sammen aftaler I ansvarsfordelingen
- Du kommer til at stå i spidsen for et team af tjenere, dvs. du bliver leder for et større team af medarbejdere
- Arbejdsopgaver varierer fra selskab til selskab og fra måned til måned, og ikke mindst i forhold til sæsonudsving
Din profil
Med ansvaret for et team af medarbejdere får du rig mulighed for at udvikle dine leder-skills. Du skal kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når kroen er fuld af gæster. Vi forventer derfor følgende:
- Godt øje for detaljen og fokus på, at yde et professionelt værtsskab. Det falder dig naturligt at træde ind i rollen som "den gode vært"
- Du er en aktiv del af ‘’hverdagen’’ på gulvet og ved selskabsafvikling. Du går gerne forrest og er den gode rollemodel
- Du skal sparre med vores restaurantchef i henhold til arrangementer, planlægning og udvikling
- Du skal være frisk på at lægge ''hands-on'' i afviklingsprocessen
Værdier
Som tjener skal du have en positiv og smilende indstilling, du skal være den bedste rollemodel for dine kollegaer og frisk på at gå forrest med gæsten i centrum. Det går oftest rigtig stærkt, så erfaring fra tilsvarende stilling er nødvendig. Har du ikke selskabserfaring men masser tjenererfaring og et stort drive, klarer vi sammen resten. Vi forventer du er seriøs omkring dit fag. Du skal desuden være pålidelig, så dine medarbejdere kan regne med dig. Vi har gode arbejdsforhold, er 100% ærlige, med mulighed for udvikling og fantastiske kollegaer.
VI TILBYDER
- God lønpakke
- En spændende arbejdsplads med god energi, et godt team af søde og hjælpsomme kollegaer
- Du bliver en del af et travlt og uformelt arbejdsmiljø med en god tone, hvor der bliver lyttet til dig
- Du bliver en del af Casablanca Familien, med rig mulighed for udvikling og fleksibilitet mellem vores lokationer
Ansøgning sendes til: job@casablanca.dk
Jobsamtaler vil foregå løbende. Tiltrædelse efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (8-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Sjette Frederiks Kro, Salonvejen, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018334