Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?
“Jeg er kosmetisk sygeplejerske, og mit speciale er Botox og fillerbehandlinger, det virker dog kun naturligt, hvis huden får et generelt løft med fugt og Retinol. Jeg har altid behandlet ud fra kundens ønsker, så han/hun ser friskere-yngre og gladere ud, på en naturlig måde. Min klinik ligger på Nordre Strandvej 26C Risskov”
Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?
“Jeg arbejdede hos en Plastikkirurg som manglede en kosmetisk sygeplejerske for 23 år siden, og da jeg gerne ville lære nyt tog jeg springet. Det har jeg aldrig fortrudt, jeg elsker mit arbejde. Jeg har mange kunder fra dengang og siden deres børn.”
Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?
“Jeg har kunder der er urealistiske med hvor store deres læber/ kindben f.eks. kan blive- de må gå et andet sted hen.”
Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Risskov?
“Det er et dejligt klientel. Der er gode parkeringsforhold og gode bus/tog. Det er let for oplandet at komme hertil, og mange foretrækker Risskov i stedet for Aarhus C.”
Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?
“Came studio der finder jeg mange gode ting.”