Bliv del af et engageret team som sosu-assistent på et lille, hyggeligt plejehjem med fokus på demenspleje og fællesskab

dato

Om jobbet:
En hverdag på Jasminvej starter kl. 15, hvor du møder ind til overbliksmøde med dine 3 andre kollegaer. Vi bruger overblikstavlen til at gennemgå, hvordan dagen er gået og fordeler dagens opgaver.

Derefter går du ud og tilbringer eftermiddagen med vores dejlige beboere, som glæder sig til du kommer og hjælper dem med hver deres små gøremål. Du doserer medicin, følger op på aftaler der er lavet med dagvagten. Du har mulighed for at sparre med ergo- og fysioterapeut eller vores sygeplejerske de dage de har aftenvagt. 

Du deltager i aftensmaden, som du indtager sammen med beboerne og er en del af at skabe det gode måltid, hvor vi hygger os omkring bordet og nyder den hjemmelavede mad fra eget køkken. Derefter er det tid til hygge i fællesstuen eller i egen lejlighed inden du hjælper de enkelte beboere med at gøre sig klar til natten og hjælper dem i seng.

Din dag kan slutte kl.23 hvor du overleverer til nattevagten.

Du arbejder 3-2 eller 5-2 og hver 2. weekend. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Din profil:

  • Du er faglig velfunderet og sætter en ære i at give beboerne en god og tryg hverdag. 
  • Du er mødestabil og kan bidrage med faglighed og godt humør.
  • Du vægter det tværfaglige samarbejde højt og kender dine egne kompetencer og er ikke bange for at spørge om hjælp.
  • Du må gerne have erfaring med at arbejde med demente og den personcentrede tilgang, men har du det ikke skal vi nok hjælpe dig med at lære det.

Derfor skal du vælge os:

  • Du skal være vores nye kollega, hvis du lige som os elsker at arbejde med ældre beboere som alle har deres historie og du kan se dig i en hverdag hvor det er centrum for alt hvad vi gør.
  • Hvis du kan se en fordel i at arbejde på et lille hyggeligt plejehjem hvor alle kender alle.
  • Hvis du godt kan lide at være en del af et fagligt engageret team som værdsætter hinandens faglige og personlige forskelligheder højt.
  • Fordi hos os starter vi dagen med et smil og en indstilling til, at i dag bliver endnu en god dag.

Om afdelingen:
Jasminvej er et plejehjem med 24 boliger fordelt på 2 etager. Vores beboere er hovedsageligt demente beboere.

Vi arbejder i to teams, hvor der i hvert team er 2 assistenter og 2 hjælpere. Men vi ser os som et samlet hus hvor vi kan hjælpe hinanden på tværs af de to teams. Vi vægter det gode hverdagsliv og at vi inddrager beboernes livshistorie i deres hverdag her hos os. De pårørende og familier er en stor del af vores hverdag og det er vigtigt for os, at de også føler at Jasminvej er et hjem for dem.

Vi har en stabil personalegruppe som vægter det gode arbejdsmiljø og sociale samvær rigtig højt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.09.2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret forstander Pia Lambertsen på telefon 41857719 eller mail: piala@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 28.11.2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jasminvej 27, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148380

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet