Bliv en del af vores faglige fællesskab som pædagog hos Vuggestuen Lærkebo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vuggestuen Lærkebo søger 1 uddannet pædagog 01.07.24 eller hurtigst muligt herefter. 

Vi venter gerne på den rette og kan tilbyde op til 37 timer om ugen.

Vi søger en pædagog, som har lyst til og mod på at bidrage til at udvikle det faglige fællesskab sammen med os. Om du er nyuddannet eller har erfaring, er ikke afgørende, men lysten og modet til at bidrage, lære nyt og turde øve sig er afgørende. 

Vi kan tilbyde et arbejdsfællesskab præget af høj fagliglighed, samt stor viden og erfaring netop med aldersgruppen 0-2 år. 

Vi ønsker at have en høj andel af uddannede pædagoger ansat. Vi kan tilbyde en stilling, hvor du har mulighed for at sparre med husets øvrige 5 pædagoger, og hvor der på hver stue er tilknyttet 2 pædagoger.

Sparring er højt prioriteret, og dagtilbuddet har tilknyttet en psykolog. Pædagogerne på hver af de enkelte afdelingers stuer/teams tilbydes løbende psykologisk sparring med det formål at forbedre kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børnene og samarbejdet med forældrene 

Forberedelsestid er indlagt i mødeplanen, så det pædagogiske personale kan planlægge og tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet.

Om jobbet

Børnene og deres udvikling er det centrale omdrejningspunkt i vores arbejde. 

Med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, arbejder vi hele tiden på at udvikle den pædagogiske praksis, det faglige fællesskab og på at skabe optimale læringsmiljøer for alle børn.

  • Konkret benytter vi progressionsmodeller og indikatorerne i tilsynsmaterialet Iters som redskaber til at udvikle praksis og opbygge et stærkere læringsfællesskab.
  • I samspillet og relationen med børnene tager vi afsæt i Marte Meo principperne samt sprogforsker Pia Thomsens sprogteknikker, sprogtrappe samt indsatsmodul. 
  • Vi værner om arbejdsmiljøet og arbejder løbende med trivsel. 

Din profil

Du har en særlig faglig interesse og nysgerrighed i forhold til 0-2-årige. Du ved, at omsorg er mere end knus og kram, og at passende udfordringer skaber robuste børn. 

I samspillet med børnene er du i stand til at omsætte teori til praksis. Vi forventer, at du kan veksle mellem at være den igangsættende, legende eller guidende pædagog.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er tydelig i rollen som pædagog og formår at guide husets medhjælpere. 
  • Du kan agere i et teamsamarbejde på stuen og i hele huset, og du håndterer forskellige samarbejdsrelationer professionelt.
  • Du evner en åben og tillidsskabende kommunikation med personale og forældre.
  • Du arbejder målrettet og struktureret, men kan fungere og agere i uforudsigelighed.
  • Du er robust, såvel fysisk som psykisk, og møder stabilt på arbejde.
  • Du er god til at formulere dig, både mundtligt og skriftligt.  
  • Du kan se dig selv som vuggestuepædagog hos os over længere tid. 

Om os

Lærkebo er en vuggestue med 36 børn fordelt på tre stuer.

Der er pt. ansat 6 pædagoger, 4 medhjælpere og 1 studerende. Den ene medhjælper læser til pædagog på sporskiftemerituddannelsen, mens hun arbejder hos os.   

Vi arbejder stueopdelt om formiddagen og funktionsopdelt om eftermiddagen. Med vores struktur stræber vi efter at organisere os på en måde, der frigiver flest mulige ressourcer ved børnene. 

Vi er en del af Skejby Vorrevang Dagtilbud, der består af syv afdelinger. 

Vores fælles indsats for at udvikle dagtilbuddet sker blandt andet gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, Stærkere Læringsfællesskaber og fælles indsatsområder som fx relationskompetencer og opkvalificering af de sprogpædagogiske læringsmiljøer.

Ud over at være en del af en afdeling og et dagtilbud bidrager du til det lokale samarbejde i vores skoledistrikt og 0-18-års perspektivet i Aarhus Kommune.

Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at besøge os eller kontakte os pr. telefon (Annette Hein, pædagogisk leder, tlf. 23265299 el 23 26 52 87). 

Du kan også læse mere på vores hjemmeside

Der er ansøgningsfrist: 30.05.2024

Vi afholder samtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Næringen 95, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet