BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kirketjener ved Risskov Kirke, Risskov.
En stilling som kirketjener ved Risskov Kirke er ledig og ønskes besat 1.november 2024 eller snarest muligt.
Stillingen er på halv tid med 19 timer i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.
Opgaver og ansvar.
Sammen med vores nuværende kirketjener skal du varetage forskellige opgaver i kirken og sognegården. Vi forventer, at du indgår positivt i samarbejdet med kirkens øvrige personale og præster.
Som kirketjener skal du bl.a. arbejde med:
- Medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger,
- Oprydning og rengøring i kirke og sognegård, herunder opstilling og
klargøring til møder og arrangementer, kaffebrygning, servering m.v.
- Små håndværksopgaver ved dagligt vedligehold (praktisk håndelag vil være en fordel).
Der er gensidig afløsning mellem de to kirketjenere, som i øvrigt indbyrdes planlægger og koordinerer fordeling af arbejdsopgaverne.
Forventninger
Vi forventer, at du er positivt indstillet over for kirkens liv og de mange aktiviteter, der foregår i sognet, og at du kan arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt, samt er indstillet på at indgå et nært samarbejde og dialog med det øvrige personale og menighedsrådet. Vi forventer endvidere, at du er imødekommende og interesseret over for alle, der kommer i Risskov kirke og sognegård. Som en del af dit arbejde, vil du være kirkens ansigt udadtil, hvilket du skal befinde dig godt med.
Formalia
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S), og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver, indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for gravere og kirketjenere. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres
tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere
gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start medmindre denne uddannelse er gennemført. Desuden skal obligatorisk hygiejnekursus for køkkenansvarlige gennemføres straks efter ansættelse med mindre et sådant allerede er gennemført. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirketjenere på http://www.folkekirkenspersonale.dk/
Årslønnen for en fuldtidsstilling aftales inden for intervallet 305.819 kr. – 394.347 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.859,57 kr. (nutidskroner).OK-tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, dvs. 19/37.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 157.042 kr.(dertil kommer et rådighedstillæg på 14.819 kr. ved ansættelse på 19 timer.) Prøvetid er på 3 måneder. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Endelig aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Oplysninger om stillingen kan fås hos kontaktperson Knud Moos på telefon 30 27 30 02, eller kirketjener Jan Kvistgaard på telefon 86 17 19 86 eller på mail JAKV@km.dk
Se også kirkens hjemmeside: www.risskovkirke.dk
Ansøgningsfristen er den 25.oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 29.oktober
Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes til 8124fortrolig@sogn.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (19-19 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
RISSKOV MENIGHEDSRÅD, Solbakken, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125701