BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To stillinger på 30 og 28 timer pr. uge.
Om jobbet:
Børnehaven Labyrinten søger to pædagogmedhjælpere fra d. 15. januar 2024, som skal indgå i samarbejdet om vores fantastiske børn.
Din profil:
Som medhjælper forventer vi først og fremmest, at du kan lide og det giver dig energi at arbejde med børn.
Derudover ønsker vi, at du:
- vil være med til at skabe trygge rammer.
- kan arbejde selvstændigt efter pædagogernes anvisninger.
- har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer.
- trives både ude og inde.
- er loyal overfor de beslutninger, der træffes i huset og dagtilbuddet.
- er engageret, initiativrig og nysgerrig efter at lære.
- vil deltage aktivt i det praktiske og pædagogiske arbejde.
- har overblik og kan strukturere daglige opgaver.
- er en aktiv del af et forpligtigende fællesskab.
- kan samarbejde på tværs af stuerne og udvise fleksibilitet.
- er nærværende og kan arbejde selvstændigt.
Vi forventer
Vi forventer, at du har en positiv indstilling og har lyst til at bevare en stabil hverdag og udvikling for børnene samtidigt med, at du kan rumme midlertidige og permanente forandringer.
I Labyrinten bakker vi hinanden op og spiller hinanden gode, hvilket vi forventer, at du også gør.
Som udgangspunkt vil du blive tilknyttet en bestemt stue, men ved fravær af andet personale kan du opleve at skulle assistere én af de to andre stuer.
Om os
Børnehaven Labyrinten er opdelt i tre stuer, Stjerne-, Måne- og Solstuen med 20 – 22 børn på hver stue. Hvert barn er tilknyttet en stue, men har mulighed for at bevæge sig frit i hele huset. Vi organiserer aktiviteter ud fra fælles månedstemaer med en enkelt aldersopdelt dag i ugen.
Personalet er en fleksibel gruppe, som fagligt og planlægningsmæssigt inspirerer og bakker hinanden op i dagligdagen.
To gange årligt har vi udeuge, hvor vi tager ud i det blå med madpakke og drikkedunk i rygsækken. Ellers ynder vi at være ude på legepladsen i al slags vejr.
Vi har en engageret forældregruppe, som vi har et bredt samarbejde med.
Vi er en del af Skæring-Sølyst Dagtilbuddet på 12 afdelinger, som vi bl.a. samarbejder med i form af årlige aktiviteter, fælles retningslinjer og fælles p-møder. Ligeledes har vi et tæt samarbejde i forbindelse med overgangen fra vuggestue/dagpleje og børnehave og videre til skole.
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, fordi vi er åbne over for nye idéer og inspiration. Vores dagligdag i børnehaven er fyldt med engagement, som smitter af på vores relationer til børn, forældre og kollegaer. Vi håber du har det på samme måde og, at du, som os, får energi af faglig udvikling og samarbejdet i en mindre personalegruppe.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om Børnehaven Labyrinten på vores hjemmeside:
Børnehaven Labyrinten
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Anfør gerne referencer i dit CV.
Ansøgningsfrist: 15. januar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Nordre Strandvej 159, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962627