BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Næringen er en integreret institution 0-6 år.
Næringen er ikke opdelt i stuer, men i rum med funktioner, og udeliv er en stor del af vores hverdag. Stillingen er på 30 timer og gerne fra den 1. november 2023 og ellers når du har mulighed for at starte.
Vi søger en fagligt ambitiøs pædagog, der har lyst til at indgå i en personalegruppe, der er præget af høj faglighed. Du er nysgerrig og samarbejdsvillig og evner den tillidsskabende kommunikation med børn, forældre og kolleger. Du byder aktivt ind til fællesskabet både i forhold til daglige opgaver og trivsel i huset.
Vi søger en pædagog, der:
- brænder for pædagogik, der tager udgangspunkt i dynamiske, inkluderende og sprogstimulerende læringsmiljøer og har stor lyst til at inddrage uderummet.
- kan arbejde struktureret og udvikle en børnegruppe med særligt afsæt i barnets og gruppens nærmeste udviklingszone.
- tager ansvar for et tillidsvækkende og konstruktivt forældresamarbejde.
- er nysgerrig på det enkelte barns trivsel og har øje for den tidlige indsats.
- er iderig og kreativ i forhold til at finde alternative løsninger og tilgange i det pædagogiske arbejde.
- er parat til at hjælpe hvor behovet er, og du ser dig selv som en del af et forpligtende fællesskab.
- har gode skriftlige kompetencer og kan anvende IT på brugerniveau.
Om os
I Børnehuset Næringen er mangfoldighed vigtigt. Alle har en stemme, som skal høres, og alle kan bidrage med noget forskelligt ind i fællesskabet.
Vi arbejder ud fra et helhedssyn på det enkelte barn, hvor den tidlige forebyggende indsats og forældresamarbejdet er centralt. Vi har en anerkendende og inkluderende tilgang overfor alle børn og deres familier. Hverdagens rutiner bruges som et læringsrum for det enkelte barn, hvor selvhjulpenhed og sproglige kompetencer udfordres af et nærværende personale, der støtter og guider efter individuelt behov.
Børnefællesskaber har en central plads i Børnehuset Næringen. Det er vigtigt for os, at alle børn oplever at være respekteret og inkluderet i børnefællesskabet som dem, de er.
Vi anvender den neuroaffektive udviklingsteori som en del af vores teoretiske fundament. Leg og legende samspil mellem børn og voksne, anser vi som en vigtig tilgang til barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Stærkere Læringsfællesskaber er en del af vores hverdag, her har vi fokus på at observere hinandens praksis samt modtage og give faglig feedback.
Vi deler viden, indsamler data og er nysgerrige på egen praksis, som vi deler gennem reflekterende dialoger for at blive klogere på egen og fælles udvikling.
En del af Ellevang Dagtilbud
Børnehuset Næringen er en del af Ellevang Dagtilbud, som består af 6 afdelinger.
Vi er en del af et dynamisk dagtilbud, hvor kompetenceudvikling vægtes højt. Derudover er der tre faglige netværk, som arbejder med hhv. sprog, motorik og inklusion. De tre netværk har veluddannede vejledere, som sparrer og vidensdeler med deres kolleger.
Vi forventer at modtage en ansøgning, hvor du beskriver, hvordan lige præcis du vil omsætte ovenstående i vores børnehus.
For yderligere information kan du læse mere om os på vores hjemmeside www.aarhus.dk/børnehusetnæringen eller kontakte pædagogisk leder Lene Bach Riber på 41854752 eller på lenri@aarhus.dk.
Vi opfordrer til at medsende eksamensbevis og relevante anbefalinger.
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 24.10.23
Samtalerne afholdes onsdag d. 25.10.23
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Næringen 1-2, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916702