BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for god kvalitet, værdsætter du en arbejdsdag med speederen i bund, og vil du være en del af et stærkt team i en virksomhed, der er i konstant udvikling? Så er jobbet som klargøringsmedarbejder hos Byens Bilpleje lige noget for dig.
Om jobbet:
Du vil blive en del af et større koncept, hvor du som klargøringsmedarbejder vil blive en del af et team, der består af specialister inden for kosmetisk klargøring.
Dine arbejdsopgaver:
- Kosmetisk klargøring af nye og brugte biler – herunder støvsugning og polering
- Gennemgang af køretøjer
- Kørsel af biler til og fra klargøring/inspektion
- Ad hoc-opgaver
Om dig:
Du er en energisk og positiv person, der vægter det gode kollegiale miljø højt. Du har hænderne skruet rigtigt på, og din faglige stolthed samt dit fokus på god kvalitet er drivkraften i dit arbejde. Du fungerer godt i en dagligdag med vekslende arbejdsopgaver, og du er god til at arbejde både selvstændigt og i et team. Hertil er du ansvarsbevidst og mødestabil.
Vi forventer, at du:
- gerne har erfaring med klargøring af biler
- har kendskab til klargøringsopgaver som vask, støvsugning, polering og affoliering
- har erfaring med at køre bil og har gyldigt B-kørekort
- kan læse og forstå arbejdsbeskrivelser og produktinformationer
- har rimelige EDB-kundskaber
Vi tilbyder:
Vi er en virksomhed i konstant udvikling, der søger en undervognsbehandler til vores afdeling Byens Bilpleje i Aarhus. Du vil blive en del af et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og godt humør. Din arbejdsuge vil være varierende og spændende, og du vil blive en del af et team, hvor du vil finde god sparring med særdeles kompetente kollegaer. Vi tilbyder naturligvis løn efter kvalifikationer, pension samt overenskomst.
Ansøgning og kontakt:
Vi kalder løbende ind til samtale, da vi ønsker at få stillingen besat snarest. Vi venter dog gerne på den rette kollega, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt, hvis dette er en stilling for dig.
Grundet GDPR-forordningen modtager vi ikke ansøgninger i mail, hvorfor ansøgninger fremsendt på mail ikke tages i betragtning. Ansøgningen skal sendes elektronisk via vores hjemmeside www.byensbilpleje.com
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Stolling på 40484468
Byens bilpleje.com er Danmarks førende virksomhed inden for kosmetisk klargøring af biler; herunder autolakering, buleopretning, rustbeskyttelse samt udskiftning af autoglas - vi er bilbranchens foretrukne samarbejdspartner. Byens bilpleje.com blev grundlagt i 1997 og beskæftiger i dag over 500 medarbejdere. Hertil håndterer virksomheden mere end 200.000 biler om året.
Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og vi har derfor brug for flere dygtige medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BYENS BILPLEJE.COM A/S, Vesterballevej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: www.byensbilpleje.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904617