BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at udvikle dig i samarbejde med nogle af de mest kompetente kollegaer inden for offentligt indkøb og udbud, hvor der lægges vægt på samarbejde, en uformel tone, og høj faglig sparring?
Om jobbet
Hos Tolstrup & Hvilsted kommer du til at rådgive på både strategisk, juridisk og udførende niveau indenfor udbud, indkøb og kontraktstyring i den offentlige sektor på forskelligartede projekter i alle dele af udbudslovgivningen. Vi søger en erfaren kollega, der brænder for at gøre en forskel, motiveres af høj faglighed, stræber efter at skabe succes for vores kunder og ønsker at være en aktiv del af vores fællesskab.
Det er vigtigt, at du har erfaring med udbud og er motiveret af kontinuerlig personlig udvikling. Alt efter profil og ønsker vil du kunne indgå i alt fra større outsourcingsudbud, tekniske udbud, der understøtter den grønne udvikling, IT-anskaffelser mfl.
Som person skal du være inspireret af at gøre en forskel og skabe værdi i sammenspillet mellem kundens behov og udbudsreglerne.
Du skal trives i en afvekslende og omskiftelig arbejdsdag, hvor kollegaernes viden og den fælles erfaringsbase på mere end 1.000 gennemførte udbud funderet i Udbudsloven, Forsyningsvirksomhedsdirektivet, Koncessionsdirektivet og Forsvars- og sikkerhedsdirektivet bringes i spil.
Du vil være omgivet af 17 kompetente kollegaer, der deler samme passion som dig. Sammen vil I være involveret i nogle af de største og mest komplekse projekter for vores offentlige kunder i både Danmark og Grønland men du skal også finde værdi i mindre projekter, der er værdiskabende for vores kunder.
Vi tilbyder:
• Udfordringer med fokus på integritet og optimal anvendelse af samfundets ressourcer.
• Ansvar og ledelse af egne projekter.
• Et inspirerende og udviklende indkøbsfagligt og juridisk fællesskab som hvert år gennemfører mere end 100 EU-udbud.
• Faglig udvikling gennem individuel uddannelse og flere årlige fælles sparrings- og udviklingsdage med alle kollegaer.
• Engagerede kolleger og en uformel arbejdskultur.
• Opgaver hvor du engageres i værdiskabende rådgivningsforløb med fokus på
”den gode kontrakt”.
• En nærværende ledelse, der støtter din udvikling og trivsel.
• En uformel tone på kontoret hvor vi har det hyggeligt og sjovt. Vi går op i, at
der er harmoni mellem arbejde og privatliv, og vi passer på hinanden.
• En aktiv personaleforening, massageordning, frokostordning, sundhedsforsikring m.m.
• Løn- og ansættelsesvilkår på et attraktivt niveau med motiverende fælles bonusordning og mulighed for 8 ugers ferie/fri om året.
Hvem er du:
• Du ønsker at gøre en forskel og brænder for at skabe værdi i konkrete anskaffelses-projekter.
• Du trives i tæt samarbejde med kolleger, samarbejdspartnere og kunder
• Du tager ansvar og arbejder selvstændigt.
• Du er dygtig til at kommunikere og rådgive på strategisk og udførende niveau.
• Evnen til at analysere og rådgive ned i detaljerne er en af dine styrker.
• Du trives med innovative løsninger og trives i en virksomhedskultur præget af “entrepreneurship”.
• Du har et højt service- og kvalitetsniveau, og følger dine arbejdsopgaver helt til dørs.
• Du har erfaring og indsigt i forretningsgangene i den offentlige sektor.
• Du har indgående kendskab til udbudsretten og snitfladerne til den øvrige lovgivning.
• Du har relevant uddannelse (Cand. Jur. eller cand. merc. jur.) og gerne en baggrund med flere års erfaring indenfor offentlige indkøb og/eller udbud.
Om os
I Tolstrup & Hvilsted er vi specialiseret i indkøb og udbud. Vi er markedsledende og er involveret i nogle af de største og mest komplicerede anskaffelser i den offentlige sektor, i Danmark og Grønland, og vi ønsker at fortsætte denne udvikling.
Vores værdier er respekt og ordentlighed – det afspejles i alle aspekter af vores arbejde, og I alle vores relationer. Vi tror på, at vores viden og erfaring bringer anskaffelsesprocesser til et nyt niveau, og vi arbejder hver dag på at blive endnu bedre og opretholde vores niveau, som de allerdygtigste indenfor indkøb og udbud.
I vores verden kræver det at arbejde med indkøb stor strategisk indsigt, et solidt erfaringsgrundlag og et team af kollegaer til vidensdeling, sparring og inspiration. Vi tror på, at vi bliver dygtigere i fællesskabet, og at vi udvikler os fagligt sammen med hinanden og vores kunder.
Abejdssted
Du vil blive tilknyttet enten kontoret i Risskov eller Søborg og må være indstillet på, at der indimellem vil forekomme rejseaktivitet, da vi har kunder i hele landet.
Tiltrædelse: Efter aftale
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Hvilsted på tlf. 53643240.
Søg jobbet
Send din motiverede ansøgning med relevante bilag til administrationschef Heidi Knudsen på hk@tohv.dk senest den 18. marts 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
TOLSTRUP & HVILSTED ApS, Mosevej, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013426