BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at drive de klassiske HR-processer og kerneopgaver, såsom rekruttering, lønforhandling og ledelsessparring? Er du hertil en god formidler, som kan servicere og rådgive ledere og understøtte en sammenhængende og stabil drift i en alsidig organisation med stor politisk bevågenhed? Så kan det være dig, vi søger som vores nye kollega til en fast stilling pr. 1. januar 2025 eller til et barselsvikariat pr. 1. februar 2025.
Dine ansvarsområder
Du skal løse opgaver fra hele HR-spektret i tæt samarbejde med dine kolleger i HR-enheden. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og løbende kollegasparring er en naturlig del af hverdagen.
Du får i kraft af din rolle en bred snitflade på tværs af Kriminalforsorgen. Opgaverne er mange og varierede, men kan bl.a. bestå af:
- Servicering og rådgivning af lederne i alle ansættelsesprocessens faser, dvs. ydelse af sparring vedrørende indhold af stillingsopslag, varetagelse af lønforhandling med de forhandlingsberettigede organisationer, overenskomst- og aftalefortolkning samt udarbejdelse af ansættelsesbreve.
- En bred vifte af personaleadministrative HR-opgaver, såsom rokeringsskrivelser, seniorordninger, barsels- og orlovsbreve, partshøringer og lignende.
- Medvirken til løbende udvikling og optimering af arbejdsgange og processer samt bidragelse til sikring af høj datakvalitet i ledelsesinformation til brug for den løbende ledelsessparring.
- Alt efter dine kompetencer, interesser og ambitioner, vil det desuden være muligt at prøve kræfter med andre større og mindre projekter, leverancer og opgaver inden for HR-området.
- Du har en relevant uddannelse, gerne suppleret med flere års HR-erfaring.
- Det er især en fordel, hvis du har erfaring med overenskomst- og aftalefortolkning, lønforhandlinger og samarbejdet med fagforeninger og tillidsrepræsentanter, samt med løn- og ansættelsesvilkår på statens område.
- Du har god talforståelse, og du har flair for anvendelse af nye it-systemer og optimering af arbejdsgange.
- Du kan sætte dig ind i bekendtgørelser, overenskomster og andre regelsæt, og du tager imod nye opgaver med nysgerrighed og interesse.
- Det skal falde dig naturligt at yde målrettet service samt at levere høj kvalitet i opgaveløsningen.
- Du kommunikerer tydeligt og konstruktivt, såvel mundtligt som skriftligt.
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for akademikere i staten.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen, og tjenestestedet er Områdekontoret i Aarhus, Mosevej 5B, 8240 Risskov. Du vil skulle påregne lejlighedsvise besøg på institutioner i hele Kriminalforsorgen Vest.
Den faste stilling er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og er ledig til besættelse den 1. januar 2025. Barselsvikariatet er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og er ledig til besættelse den 1. februar 2025.
Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 12. november 2024. Der udvælges kandidater umiddelbart efter ansøgningsfristen, og der indkaldes til samtale i uge 46, 2024. Det forventes at afholde første samtale den 14. november 2024. En evt. anden samtale vil foregå den 18. november 2024.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Jeanne Dybbøl på tlf. nr. 7255 8258, pr. e-mail: Jeanne.Dybbol@krfo.dk.
Om Kriminalforsorgen Vest
Kriminalforsorgen Vest er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2.300 ansatte. Områdekontoret er en stabsfunktion for vores fængsler, arresthuse, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter, der geografisk er placeret i Jylland og på Fyn. Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord, Mosevej, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139701