BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PÆDAGOGMEDHJÆLPER SØGES TIL – Børnehaven Engen.
DII Flintebakken er en integreret institution beliggende i Vejlby Nord. Afdelingen består at 2 huse, - et vuggestuehus og et børnehavehus
Vi søger fast pædagogmedhjælper 32 timer. Stillingen er i vores børnehavegruppe ”brumbasserne”.
Stillingen ønskes besat den: 01.11 2023 eller snarest herefter.
Om Jobbet:
Børn gør det bedste, de kan – og hvis de ikke kan, hjælper vi. I vores børnehave har vi øje for det enkelte barns potentialer, alle har noget at byde ind med. Vi tager ansvar for børns udvikling og skaber rammer, der understøtter trygge børnefællesskaber, hvor i alle børn kan trives.
Vi lægger stor vægt på tryghed, omsorg og nærvær. Som voksen hos os er du med til at skabe dette. Ligeledes har vi fokus på betydningen af den voksnes deltagelse, interaktioner og hvordan barnet bliver set, hørt og forstået, - kort sagt det handler om relationer mellem børn og voksne.
Vi arbejder særligt ud fra tre kærneværdier, - legens værdi, tilknytning gennem relationer & hverdagslivets læring.
Din profil
Vi søger en medarbejder, med blik for både det enkelte barn men også for fællesskabet. Vi elsker personer, som har let til latter, som arbejder i børnehøjde, men som også har interesse i at bidrage positivt til det kollegiale i helt huset.
Du må gerne være en der kan sætte noget i gang - det må også gerne falde dig naturligt at gå forrest og stå frem foran børnene, desuden turde tage del i forældresamarbejdet. Og så skal du kunne lide at lege.
Vi drømmer om, at du kan arbejde selvstændigt, men også kan tage en plads i fællesskabet som en aktiv aktør.
Nogle af følgende udsagn kunne passe på dig:
- Vil arbejde efter Flintebakkens kerneværdier
- Har lyst til at være sammen med børn og har hjertet på rette sted
- Har lyst til at lære en masse om børns udvikling
- Er nærværende og omsorgsfuld
- Er fleksibel, idet du nogle gange skal hjælpe på en anden stue, eller i det andet hus
- Har overblik og kan trives i en hverdag, som både er meget forudsigelig, men også pludselig kan være forandret
- Har lyst til at lege – både sætte lege i gang sammen med børnene, men også guide i de lege som de selv lægger op til
- Kan lide at være ude i al slags vejr
- Har øje for praktiske opgaver
- Kan være en voksen rollemodel
- Kan være sproglig rollemodel
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, der er mangfoldig i sine opgaver. Du får muligheden for at være med til at præge opgaverne, i samarbejde med dine kollegaer. Du kommer til at indgå i en personalegruppe, der arbejder professionelt og som vægter fagligheden højt. Vi er samtidig en arbejdsplads, der er rummelig og som sætter stor pris på glæde, entusiasme og et godt grin.
Vi kan tilbyde:
- Dygtige kolleger og skønne børn
- Mulighed for at lære en masse om børns udvikling
- En varieret og spændende hverdag
Du kan læse mere om os på DII Flintebakken (aarhus.dk)
Har du spørgsmål til ovenstående eller stillingen generelt, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Christian R. Hansen på tlf: 29207909 mail: chrha@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15-10-2023
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 43.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Flintebakken 2-4, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916822