BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Kongevellen bliver du en del af et nyt og stærkt fællesskab med høj faglighed, hvor du kan sætte dit præg på kulturen og skabelsen af det gode børneliv. Vi er en god blanding af unge og erfarne pædagogmedhjælpere samt nyuddannede og erfarne pædagoger, der er fælles om at brænde for pædagogikken.
Om dig
Du har stærke relationskompetencer, er anerkendende og nærværende.
Du kan lide at lege og bruge din fantasi sammen med børnene.
Du brænder for omsorg og i samarbejde med kolleger ønsker du at skabe rum og læringsmiljøer, der matcher den aktuelle børnegruppe.
Du må gerne have særlige kompetencer indenfor musik og/eller udeliv
Du er praktisk anlagt og går selv i gang med både dine pædagogiske og praktiske opgaver
Hvem er vi?
Kongevellen er en nybygget integreret institution, der startede op i august 2020 med løbende indtag af børn. Vi har nu fire vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vores moderne bygning rummer mulighed for mange forskellige læringsmiljøer ude og inde, en god akustik og store lyse rum. Den øverste etage er fælles og rummer personalefaciliteter, produktionskøkken, motorikrum og et stort værksted med direkte adgang til den store tagterrasse med en ekstra legeplads.
Vi vægter en hverdag med både store og små fællesskaber, der afspejler børnenes perspektiv. Vi har ofte små fordybelsesgrupper med en masse tryghed og nærvær. Vi er en kreativ personalegruppe med mange forskellige kompetencer bl.a. indenfor sprog, musik, drama, værksted, udeliv, krop og bevægelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 7. januar 2024. Husk tydeligt at skrive, om du søger vuggestuegruppe eller børnehavegruppe.
Hvis du vil vide mere
Kontakt pædagogisk leder Agnethe Kousgaard på akra@aarhus.dk. Jeg holder ferie fra d. 22. december 2023 til d. 2. januar 2024.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (27-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kongevellen 2D, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963291