Mindre privathospital søger lægesekretær til deltidsstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mindre privathospital bestående af én fastansat speciallæge i dermatologi samt enkelte tilknyttede eksterne konsulenter. 

 

Stillingsbetegnelse: Uddannet lægesekretær

Antal timer pr. uge: 10-15 timer.

Arbejdsplads:  Vi ser helst, at du møder fysisk i klinikken i opstartsfasen, da det gør oplæringen og vidensdelingen mellem speciallæge, andet personale og dig som sekretær nemmere og fremmer din tilgængelighed. På sigt er der mulighed for hjemmearbejde.

 

Arbejdsfunktioner:

  • Besvarelse af e-mails og telefonopkald fra patienter
  • Booking af patienter
  • Klargøring af recepter til godkendelse ved speciallægen
  • Udarbejdelse af faktura til patienter
  • Fakturering af regioner ved modtagelse af patienter via Det Udvidede frie Sygehusvalg
  • Udarbejdelse af epikriser samt forsendelse
  • Indberetning til LPR samt ventetider
  • ad hoc opgaver

 

Krav og ønsker til ansøgeren:

  • Du skal have en baggrund som lægesekretær
  • Du skal have erfaring med fakturering og forsendelse af epikriser
  • Vi ser positivt på ansøgere, der har
    • erfaring fra andet større eller mindre privathospital
    • arbejdet med fakturering af regionerne ved modtagelse af patienter via det udvidede frie sygehusvalg
    • har erfaring inden for dermatologi



Kvalifikationer der søges:

Du skal være

  • Selvstændig
    • Du skal kunne arbejde selvstændigt med de arbejdsopgaver, du bliver stillet. I ansættelsesforholdets første del vil der være fokus på indfasning i jobfunktionen samt vidensdeling mellem speciallægen og medarbejderen i forbindelse med håndtering af patienthenvendelser, men det forventes, at du forholdsvist hurtigt vil kunne besvare og håndtere langt hovedparten af alle henvendelser uden inddragelse af speciallægen.
  • Lærenem
    • Du skal evne at sætte dig ind i ny viden forholdsvist hurtigt. 
  • Løsningsorienteret
    • Du skal formå selvstændigt at finde svar og løsninger på udfordringer, der måtte opstå i din hverdag. Du skal forvente, at der ikke allerede findes et svar på nogle af de arbejdsopgaver, du bliver stillet, og at du derfor selv skal finde en løsning. Bl.a. har lægeklinikken for nyligt indgået samarbejde med Danske Regioner omkring modtagelse af patienter via det udvidede frie sygehusvalg, hvor vi har oplevet udfordringer med at modtage henvisninger fra henvisende enheder samt efterfølgende fakturering - dette er et eksempel på en udfordring som søges løst.
  • Stress-tolerant
    • Det er vigtigt, at du kan tolerere, at der i perioder er spidsbelastninger og mange arbejdsopgaver, der skal løses.
  • IT-kyndig
    • Vi forventer af dig, at det falder dig nemt at arbejde med de gængse funktioner i Microsoft Windows og at du forholdsvist hurtigt forstår at sætte dig ind i klinikkens journal-program samt intern brug af google docs m.fl.. Vi forventer, at du har erfaring med diagnosekoder og indberetning af disse til LPR.

 

Hvornår søges stillingen besat: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: Der indkaldes løbende til jobsamtale indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgningen sendes til: info@albaph.dk

 

Mvh Alba Privatklinik 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Alba Privatklinik ApS, Norddigesvej, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001993

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet