BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DII Tornebakken er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi søger pr. 16. september 2024 (eller gerne før) en pædagog til en stilling på 37 timer til vores vuggestue. Ønsker du færre timer, kan vi tale om mulighederne for det til en eventuel samtale.
Hvem er vi?
I DII Tornebakken er vi fordelt i hhv. et vuggestuehus og et børnehavehus. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi hører til Ellevang Dagtilbud og er beliggende i Vejlby-Risskov.
Leg, leg og atter leg
Til daglig har vi stort fokus på barnets leg, børnenes legerelationer og ikke mindst vores egen betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i legen. Vi ved, at leg er børns måde at være i verden på, og vi er derfor optagede af at understøtte børnenes leg på forskellige niveauer – alt efter hvad de lige har behov for.
Vi er optaget af neuroaffektiv udviklingspsykologi, og bruger neuropsykologisk udviklingsleg i vores pædagogiske praksis.
God normering og høj andel af pædagogisk uddannede
Vi har en god normering og høj andel af pædagogisk uddannede medarbejdere – hele 67%, hvilket er højt både i Aarhus Kommune og på landsplan. Vi prioriterer at ansætte fast personale, for at sikre en kontinuitet i alles hverdag, et godt arbejdsmiljø for os voksne og et godt læringsmiljø for børnene.
Alders-, erfarings- og interessemæssigt spænder vi som personalegruppe bredt – så kom og vær med, vi har plads til alle!
Og hvad kan vi så tilbyde dig?
I Tornebakken dyrker vi vores faglighed, og der er derfor gode rammer for, at du som pædagog kan udfolde din faglighed i samspil med dygtige og engagerede kolleger.
Du kan blive netværkspædagog i et af vores faglige netværk
I dagtilbuddet har vi både et inklusions-, motorik- og sprognetværk med uddannede vejledere. For hver af de tre netværk er der også to netværkspædagoger i hver afdeling, og de mødes i netværket to gang årligt. En netværkspædagog har to timers forberedelsestid om måneden. Som netværkspædagog har du sammen med afdelingens anden netværkspædagog fokus på fastholdelse, vidensdeling og videreudvikling af inklusions-, motorik- eller sprogarbejdet i afdelingen og det daglige pædagogisk arbejde.
I Tornebakken står vi netop nu og mangler en motorikpædagog og en sprogpædagog. Pladsen som motorik- eller sprogpædagog i vores faglige netværk kan derfor blive din, hvis du har særlig interesse for at arbejde med motorik eller sprog i dagtilbud.
Derudover tilbyder vi:
- en engageret, erfaren og fagligt dygtig personalegruppe
- en personalegruppe, som er omstillingsparat og altid får en omskiftelig hverdag til at lykkes for både børn og voksne
- en arbejdsplads med fokus på pædagogisk udvikling samt faglig refleksion
- en arbejdsplads hvor kerneopgaven er i fokus: børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
- en arbejdsplads med psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
- mentorordning og løbende sparring med nyuddannede pædagoger
Hvem er du?
Du kan både være nyuddannet og erfaren pædagog. Er du nyuddannet sørger vi for en mentorordning og løbende sparringer – du vil ikke opleve at stå alene. Vigtigst er, at du er fagligt velfunderet og i stand til at omsætte teori til realiserbar praksis, hvor du er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i din relation med det enkelte barn og samtidig styrker deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber.
Derudover ønsker vi os, at du er en pædagog:
- som vil indgå i professionelt udviklende dialoger med kolleger.
- som er initiativrig og tydelig i samspil med børn, kollegaer og forældre.
- som arbejder selvstændigt og samtidig medvirker til at styrke en god holdånd.
- som kan se værdien i hverdagslivets læring og rutiner som værdifulde læringsarenaer for børns mestring og udvikling af selvværd.
- som er omstillingsparat og arbejder løsningsorienteret i alle henseender.
- som er i stand til at guide mennesker omkring sig, tage ledelse på din gruppe, og i din opgave, samt give følgeskab, når dette kræves.
- som har overblik i forhold til hverdagens rytme og pædagogisk praksis.
- som ser værdien i at følge børnenes initiativer og spor – og gør det.
- som vil arbejde med at etablere læringsmiljøer af høj kvalitet i både
rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg.
- som tager ansvar for et tillidsvækkende og konstruktivt forældresamarbejde.
- som ser sig selv som en del af et forpligtende fællesskab.
- som evner at udtrykke dig på skrift samt er klar til at benytte sig af vores forskellige digitale værktøjer.
- som kan være dansksproglig rollemodel
Er du den pædagog, vi søger? I så fald vil vi meget gerne høre fra dig! Og har du nogen spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte leder i DII Tornebakken Betina Petersen på telefon 41 87 41 74 eller mail bepet@aarhus.dk.
Du er også meget velkommen til at komme på besøg. Ring og aftal en tid i uge 32.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://ellevangdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/dii-tornebakken.
Ansøgningsfrist den 9.8.2024
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Tornebakken 3-5, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088170