BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores to dygtige kolleger har fået nye spændende udfordringer, og vi søger derfor dig, som er uddannet pædagog, fagligt ambitiøs og brænder for det tværfaglige samarbejde. Hvis du også brænder for at støtte voksne med udviklingshæmning i at få et godt liv med en indholdsrig og meningsfuld hverdag, så skal du helt klart læse videre her:
Sammen med dine engagerede og passionerede kollegaer skal du på Bo- og aktivitetstilbuddet Skovlund være med til at give borgeren et trygt, forudsigeligt og meningsfuldt liv, hvor borgeren altid er i centrum. Du skal være med til at skabe et miljø, hvor borgerne får mulighed for at lykkes. Vi arbejder med borgerens nærmeste udviklingszone i bestræbelserne på, at den enkelte opnår individuel livsmestring og oplever sig som en aktiv borger.
Om Skovlund
Skovlund er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne udviklingshæmmet borgere. Vi har plads til 28 borgere. De borgere der bor på Skovlund er fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede og har derfor behov for pædagogisk støtte og brug for hjælp til personlig pleje. Skovlund ledes af to afdelingsledere, der har fokus på nærværende ledelse og faglig sparring.
Udgangspunktet for arbejdet omkring borgerne er vores engagement for og viden om den enkelte borger med afsæt i dennes ressourcer og udfordringer.
Vi prioriterer og giver plads til den fortsatte udvikling af faglig praksisviden, såsom det professionelle skøn, pædagogiske aktiviteter, relationsarbejde, mentalisering, afkodning og tolkning, etik, forventnings- og kravtilpasning, motivation og autenticitet. Denne viden suppleres med træning og udbredelse af faglige metoder. På Skovlund anvender vi metoden Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Vi benytter os desuden af metoderne ASK (alternativ supplerende kommunikation) i samarbejdet med borgerne.
Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum.
På Skovlund stræber vi altid efter at blive klogere og udvikle fagligheden i personalegruppen. Du skal derfor turde sætte din faglighed og personlighed i spil, samt undre dig over egen og kollegaers praksis. Dine nye kollegaer er meget reflekterende, initiativrige og brænder for at gøre det bedst muligt for at lykkes med borgeres udvikling.
Din faglige Profil
- Du er uddannet pædagog - gerne med erfaring.
- Du kan med din faglighed og tilgang sikre at borgeren altid er i centrum.
- Du er stærk i det daglige samarbejde med dine kolleger og søger indsigt og feedback på dit arbejde
- Du har lyst til- og måske erfaring med- at arbejde tværfagligt internt.
- Du har lyst til- og måske erfaring med- at samarbejde med pårørende.
- Du kan dokumentere det du oplever i borgerens hverdag ud fra fastlagte retningslinjer
Det er nødvendigt for at kunne løse opgaverne i jobbet, at du kan tale og forstå dansk - og kan dokumentere skriftligt på dansk.
Din personlige profil
- du har en rolig udstråling
- du har en uformel men respektfuld omgangstone med borgerne og pårørende
- du har gode relationelle kompetencer
- du er motiveret for at følge borgerne i alle dele af deres hverdag
Du vil derudover passe godt ind i vores medarbejderteam hvis du har humor og et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Ved Skovlund er vores mål:
- At skabe et trygt og udviklende bo miljø, hvor relationer, samvær og dialog danner grobund for en indholdsrig hverdag for borgerne med borgerens selvbestemmelse i fokus.
- At skabe et unikt og trygt hjem for borgerne.
- At have fokus på omsorg og inddragelse af den enkelte borgers ønsker og behov.
- At arbejde i dagligdagen ud fra udarbejdede handleplansmål, og med fokus på den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand.
Derfor skal du vælge os:
- På Skovlund vil du møde nogle fantastiske beboere, dygtige og passioneret kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.
- Du vil møde en ledelse der tror på medarbejderne, en ledelse der er åben og lydhør for input fra medarbejderne.
- Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
- Et botilbud, som er i kontinuerlig udvikling
- Et botilbud, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme, hvor det er tilladt at undres over praksis og hvor tværfaglig praksis skal ses i dagligdagen.
- Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
- Højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø
- Fokus på det gode arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår:
Dine arbejdstider vil være skiftende med både morgen og aftenvagter, og du skal forvente weekendarbejde hver 2. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er 2 ledige stillinger. Stillingerne er på 32 timer om ugen.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kasper Christiansen, Tlf: 61929069, Mail: kabac@aarhus.dk
Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne Iæse hvordan du vil bringe din pædagogiske viden og erfaring i spil i arbejdet med vores målgruppe. Vi vil derudover bede dig forholde dig til vores fælles faglige fundament, som er beskrevet og linket til i afsnittet ”om os”.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 5.maj
Om os
Bo og aktivitetscenter Skovlund er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
05-05-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skejbygårdsvej, 37, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029430