BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Afdeling for Psykoser, Forskningsenheden, ønsker per 1. august 2024 at besætte en toårig tidsbegrænset stilling. Arbejdsstedet er Forskningsenheden ved Afdeling for Psykoser, Børglumvej 5, 8240 Risskov.
Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser på vores hjemmeside: Afdeling for Psykoser - Psykiatrien i Region Midtjylland (rm.dk) samt om Forskningsafdelingen ved Afdeling for Psykoser: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/forskning/enheder/afdeling-for-psykoser/
Om projektet
The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 19 er et landsdækkende forskningsprojekt, hvor ca. 400 19-årige skal undersøges neuropsykologisk og psykiatrisk, heraf halvdelen i Aarhus. Nogle af de unge har en forælder med skizofreni eller bipolar sindslidelse. VIA 19 er en follow-up undersøgelse af VIA 7, VIA 11 og VIA 15, hvor børnene var henholdsvis 7, 11 og 15 år gamle.
Projektet ledes af professor Ole Mors, Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien sammen med professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Gentofte. Du refererer til professor Ole Mors.
VIA 19 er støttet af Lundbeckfonden.
Forventet startdato samt ansættelsens varighed
Stillingen er til besættelse per 1. august 2024 og to år frem. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel.
Arbejdsopgaverne
Du skal indgå i et samarbejde med de andre videnskabelige medarbejdere fra Aarhus og Gentofte, og du skal arbejde selvstændigt en stor del af tiden. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Dataanalyse
- Artikelskrivning
- Vejledning og undervisning
- Formidling af forskningsresultater
- Ansvarlig for planlægning og koordinering af MR- og MEG-skanningerne af hjernen.
Vi forventer
Det er et krav, at du er uddannet psykolog og har en Ph.d.-grad med speciale inden for psykiatrien. Du skal have erfaring med forskning, herunder familial high-risk - forskningsdesignet, og du skal kunne analysere data, udforme, skrive og publicere videnskabelige artikler samt formidle forskningsresultaterne. Du skal endvidere have erfaring med data fra de semistrukturerede diagnostiske interviews SCAN og K-SADS-PL og symptomskalaer, fx SANS, SAPS, YMRS og HAM6, samt data fra kognitiv og social kognitiv testning.
Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du har erfaring med MR-scanninger af hjernen, herunder at planlægge og koordinere hjerneskanningerne samt at anvende fMRI data i videnskabelige artikler. Vi forventer, at du er vant til at indgå i et tværfagligt samarbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at indgå i internationalt videnskabeligt samarbejde.
Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt samt være idérig og proaktiv. Det er vigtigt, at du har gode kommunikative evner samt flair for og lyst til det videnskabelige arbejde.
Vi tilbyder
- Et dynamisk og spændende internationalt forskningsmiljø med mulighed for udenlandsophold
- Selvstændigt arbejde med unikke kliniske data
- Mulighed for deltagelse i nationale og internationale psykiatri-konferencer
- Mulighed for deltagelse i relevante kurser
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Aja Neergaard Greve, ajagreve@rm.dk.
Ansøgningsfrist er d. 2.juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 12.juni formiddag.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Dansk Psykologforening.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Børglumvej, 5, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052635