Public Capacity: Public Capacity søger konsulent til at servicere virksomheder, der ansætter ukrainske medarbejdere.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Virksomheden

Public Capacity er 2. aktør til kommuner og har som sin kerneopgave at hjælpe borgere i beskæftigelse og sikre, at disse fastholdes i beskæftigelse. Derfor har vi en opgave i at servicere virksomheder, der vælger at ansætte ukrainere, så ansættelsesforholdet forbliver succesfuldt for både virksomheden og for ukraineren.  Vi har en virksomhedsportefølje pt. på knap 100 virksomheder, som har brug for vores service relateret til HR, organisation og forretningsudøvelse, ledelse mv.

 

Opgaven

Opgaven relaterer sig til virksomhederne, som har eller ønsker at ansætte ukrainere. Derfor vil din tilgang være med afsæt i virksomhedernes behov med fokus på vigtigheden af at skabe gode løsninger i samarbejdet med virksomhederne.

 

Opgaven er fastholdelse af medarbejdere – med særlig fokus på at servicere virksomhederne

  • Understøtte onboarding af ukraineren eksempelvis med introduktion af arbejdsopgaver og arbejdets udførelse, så det bliver i overensstemmelse med virksomhedens behov og kerneopgave.
  • Opfølgning og udvikling af arbejdsforholdet, i tæt samarbejde mellem lederen og den ukrainske medarbejder samt andre interessenter eksempelvis kolleger og kunder. 
  • Ledelsessparring i relation til at have en ukrainsk medarbejder, og hvad det betyder af nye perspektiver i virksomheden samt mestring heraf
  • Understøtte hverdagsmestring for ukrainere på jobbet og livet uden for virksomheden, da det også har betydning i relation til at have en stabil medarbejder. 
  • Tæt samarbejde med tolke samt sparring relateret til ukraineren og dennes arbejdsplads, evt. supplerende jobsøgning mv.
  • Opsøge og modne virksomheder til at ansætte en eller flere ukrainere, som en del af deres løsning for at kunne bevare markedsandele og vækste.

 

 Skulle der være arbejdsforhold, som ophører, vil du også skulle beskæftige dig med opgaver relateret til jobmatch

Din opgave som konsulent vil da være at hjælpe ukrainerne med at finde det rette job via følgende:

  • Undervise på individ- og gruppeniveau i at udarbejde CV og ansøgninger, samt gøre brug af Joblog, Jobnet, Jobportaler, jobsøgning via sociale medier, mv.
  • Coache den enkelte ukrainer ift. jobmatch, ansøgninger, jobsamtaler, m.m.
  • Være proaktiv i kontakten til virksomheder, sætte sig ind i virksomheders behov for at få et jobmatch til at ske og som følge heraf understøtte en ansættelse.
  • Medvirke i jobsamtaler sammen med den enkelte ukrainer ved behov

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er business-orienteret og har en teoretisk samt faglig ballast eksempelvis som cand. merc., erhvervspsykolog eller har en anden relevant bachelor- eller kandidatuddannelse. Måske du har erfaring med at arbejde med mennesker gerne i relation til private virksomheder, samt erfaring med at kunne formidle og undervise gerne indenfor HR-området, organisation og ledelse. Det kan også være, at du er nyuddannet og søger dit første konsulentjob, hvor du kan få noget praktisk erfaring. 

Du er systematisk i dit arbejde, omhyggelig i forhold til dokumentation og forberedelse af dine opgaver samt opfølgning på og afslutning af disse. Du er struktureret og god til at organisere din hverdag og arbejdsopgaver. Du har kendskab til eller vilje til at sætte dig ind i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. 

Som person er du dynamisk, initiativrig, selvstændig i opgaveløsning, kundeorienteret, udadvendt, faglig stærk, samt god til at kommunikere. Du brænder for at skabe resultater, er god til at lytte og kan argumentere for dine synspunkter. Det betyder meget, at du er optaget af, hvad der sker på den erhvervs-, velfærds- og samfundspolitiske dagsorden, så du kan se, hvad der er nyttig af trends og bevægelser i samfundet, som har betydning for, at vi kan være på forkant med udviklingen og dermed være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder.

Du skal være i stand til og indstillet på at kunne kommunikere på engelsk, da det kan vise sig nødvendigt i forbindelse med tolkning.

 Du må gerne have øje for, hvordan vi kan bruge teknologiske løsninger på en pragmatisk måde, så det understøtter virksomhedernes, ukrainernes og vores arbejde i forhold til at nå i mål med et succesfuldt jobmatch.

 

Arbejdets udførelse

Arbejdsstedets udførelse sker ud fra vores kontor i Risskov. Der kan forekomme enkelte arbejdsdage hos virksomheder i Ringkøbing Skjern Kommune.

Stillingen er til besættelse snarest og gerne senest 01.11.23. Stillingen er på 37 timer. pr. uge. Det vil være hensigtsmæssigt, at du har bil til rådighed.

Yderligere information om Public Capacity kan læses på hjemmesiden www.public-capacity.dk

 

Ansøgning 

Lyder stillingen som noget for dig, kan du søge stillingen via linket. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Vieland Mortensen på telefonnummer 24678024. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Public Capacity, Brunbjergvej, 3, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ase-rekruttering.career.emply.com/ad/public-capacity-soger-konsulent-til-at-servicere-virksomheder-der-ansaetter-ukrai/kc6x6v/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894222

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet