BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til snarlig tiltrædelse søges en barselsvikar til hjælp med det daglige bogholderi og diverse administrative opgaver. Vikariatet vil løbe frem til 30/11 2024 og er en 20 timers stilling – eventuelt med mulighed for flere timer, hvis der bliver behov for det.
Wendelbo Interiors er en international møbelvirksomhed med en stærk passion for design. Du vil indgå i et mindre team af engagerede medarbejdere, der alle med godt humør og i et uformelt miljø bidrager til virksomhedens vækst.
Opgaverne spænder bredt og omfatter bl.a.
- Daglig bogføring
- Debitor- og kreditorbogholderi
- Diverse indberetninger
- Opgørelse af rejseafregninger
- Korrespondance med kunder, leverandører og datterselskab i Vietnam
- Diverse administrative opgaver
Vi forventer, at
- Du har erfaring fra tilsvarende job
- Tænker logisk, arbejder struktureret og kan have mange bolde i luften ad gangen
- Har en god talfornemmelse og arbejder erfarent med Excel
- Er serviceminded og kan lide at kommunikere med kollegaer, kunder og leverandører
- Taler og skriver engelsk
- Erfaring med Visma er en fordel
Til gengæld tilbyder vi et job med mange og alsidige opgaver, rig mulighed for at præge din dagligdag, løn efter kvalifikationer samt nogle kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Besøg www.wendelbo.dk såfremt du vil vide mere om Wendelbo Interiors.
Send din motiverede ansøgning og bilag til hr@wendelbo.dk mærket ”Barselsvikar”. Ansøgningsfrist 31/10 2023 men vi gør opmærksom på, at vi løbende behandler ansøgninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
WENDELBO INTERIORS A/S, Mosevej, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914729