Se her – en spændende jobmulighed for dig, der er pædagog og som har lyst til at blive en del af vores stærke arbejdsfællesskab og understøtte det gode børne(ude)liv i Børnehuset ved Skoven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset ved Skoven er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi søger pr. 1/5 2024 eller snarest muligt en pædagog med 37 timer til vores vuggestue. Vi venter gerne længere på den rigtige kollega.


Hvem er vi?

Børnehuset ved Skoven består af to huse; et vuggestuehus (Nøddehuset) og et børnehavehus (Trætoppen). Som vores navn indikerer, ligger vi lige ved siden af Mollerup Skov, hvor vi elsker at bevæge og fordybe os året rundt. Hos os er masser af arbejdsglæde, fantastiske børn og et godt forældresamarbejde.

Læs mere om os på vores hjemmeside: https://ellevangdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/boernehuset-ved-skoven

 

Faglighed avler faglighed

Som en del af Ellevang Dagtilbud står vi på et solidt fagligt fundament med fokus på systematisk læreplansarbejde, forberedelse, evaluering og planlægning. I september 2023 havde vi uvildigt tilsyn i både vuggestuen og børnehaven. I den samlede vurdering står blandt andet: 

 

 ”De observerede interaktioner i vuggestuen og i børnehaven er kendetegnet ved at personalet viser glæde ved samværet med børnene og møder børnene med positive relationer. Til tilsynsmødet udviser ledelsen og medarbejderne stort engagement, faglighed og refleksion over arbejdet med børnene og kvaliteten i afdelingen.”Tilsynsrapport for Børnehuset ved Skoven

 

Vi har en høj andel af pædagogisk uddannede medarbejdere, og du vil derfor få gode muligheder for at dyrke og udfolde din faglighed i samspil med dygtige og engagerede kolleger. For tiden er vi særligt optagede af børnenes leg og vores betydning for deres deltagelsesmuligheder i leg.

 

I dagtilbuddet har vi både et inklusions-, motorik- og sprognetværk.

 

Vi tilbyder forberedelsestid…

 

Alle nyansatte følger et introforløb, og er du nyuddannet, så tøv ikke; alle nyuddannede tilknyttes en mentorordning, så du vil ikke opleve at stå alene. 

 

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads præget af psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø 
  • en engageret, erfaren og fagligt dygtig personalegruppe  
  • en omstillingsparat personalegruppe, som altid får en omskiftelig hverdag til at lykkes for både børn og voksne 
  • en arbejdsplads med fokus på pædagogisk udvikling samt faglig refleksion
  • en hverdag hvor kerneopgaven er i fokus: børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • en arbejdsplads med masser af humor – vi griner med hinanden

 

Hvem er du?

Du kan både være erfaren såvel som nyuddannet pædagog. Det vigtige for os er, at du nærer kærlighed til pædagogfaget, og at du evner at være nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i sin relation med det enkelte barn såvel som hele børnegruppen.

 

Derudover ønsker vi, at du: 

  • er initiativrig, selvstændig og selvtænkende
  • er optaget af natur, udeliv og science, og vil bidrage til udviklingen af vores naturprofil
  • er opsøgende i samarbejdet med børn, forældre og kolleger
  • er fagligt engageret og i stand til at omsætte teori til realiserbar praksis
  • villig til at indgå i professionelt udviklende dialoger med kolleger
  • kan arbejde systematisk og struktureret med planlægningen af det pædagogiske arbejde
  • evner at udtrykke sig på skrift samt er klar til at benytte sig af vores forskellige digitale værktøjer såsom dialoghjulet, sprogvurderingen mm
  • er omstillingsparat og arbejder løsningsorienteret i alle henseender
  • er i stand til at guide mennesker omkring sig, tage ledelse på sin gruppe og i sin opgave samt give følgeskab, når dette kræves
  • ser værdien i at følge børnenes initiativer og spor – og gør det

 

Se så - er det ikke bare en spændende jobmulighed? Det synes vi selv, og vi håber, at det er lige netop dig, vi søger til vores skønne børnehus. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Søren Nielsen på mail srnie@aarhus.dk eller telefon 41 86 43 99.

Vi forventer at holde samtaler sidst i april. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 21.04.2024.
 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kantorvænget 31-33, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023393

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet