Skovbakken svømning søger ny svømmeskoleleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skovbakken Svømning søger svømmeskoleleder på 31-37 timer ugentligt. Vi er en svømmeklub med ca. 1500 medlemmer og vi råder over 3 svømmehaller som alle ligger i Vejlby-Risskov området i Aarhus Nord.

Vores nye svømmeskoleleder skal have det daglige ledelsesansvar for vores trænere, samt selv agere som underviser mandag til torsdag fra kl. 16 med varierende sluttider mellem 19-21.30. Derudover skal svømmeskolelederen sammen med bestyrelsen, konkurrenceafdelingen og talentchefen være primus motor for at udvikle svømmeskolen.

Eksempler på andre opgaver end undervisning er sæsonplanlægning, tilmeldinger, mailkorrespondance, sommer camps, in house stævner, trænermøder og samtidig være aktiv i møderne med vores partnere som kommunen, Vejlby-Risskov hallen, Idrætshøjskolen, Svøm Danmark og DGI. Disse opgaver ligger udenfor ovenstående tid og kan varetages i dagtimerne og-eller weekender.

 

Vi forventer:

  • At du har et godt overblik og formår at sætte struktur på dig selv og i organisationen
  • Har lysten til at motivere andre trænere til at dygtiggøre sig på bassinkanten
  • Har erfaring med svømning (herunder vandsports aktiviteter) og undervisning
  • At du selv har lyst til at undervise børn og voksne i breddesvømningens regi
  • At du kan være bindeleddet mellem trænere, bestyrelsen og medlemmer
  • At du har eller kan bestå en livredderprøve
  • At du fremfor alt er et godt forbillede for både trænere men også klubben udadtil

 

Vi kan tilbyde:

  • En kombineret stilling mellem undervisning, administration og daglig ledelse
  • En arbejdsplads med mange ildsjæle og plads til udvikling
  • Udover undervisningen, er de administrative timer ikke tidsbestemte, nogle dog med deadlines
  • Relevant uddannelse og kurser indenfor undervisning og-eller ledelse
  • Løn efter kvalifikationer

 

Den nye svømmeskoleleder skal kunne agere løsningsorienteret og kunne holde hovedet koldt i en travl hverdag, og må være fleksibel med vagtdækning. Derudover vægter vi højt at du er i stand til at kommunikere med bredt, både skriftligt og mundtligt med mange typer sager, og forskellige aktører/brugere.

Ansøgning og cv sendes til formand, Noelia F. Paulmann på: skovbakkensvmning@gmail.com

Ansættelse pr 1. januar 2024 eller efter aftale. Samtalerne vil blive afholdt i uge 45

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Idrætsklubben Skovbakkens Svømmeafdeling, Vejlby Centervej, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930835

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet