BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skovlund er et dynamisk og levende døgntilbud for voksne udviklingshæmmet borgere. Vi har plads til 28 borgere. De borgere der bor på Skovlund er fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede og har derfor behov for pædagogisk støtte og brug for hjælp til personlig pleje.
Sammen med dine engageret og passioneret kollegaer, skal du være med til at give borgeren et trygt, forudsigelig og meningsfuldt liv, hvor borgeren altid er i centrum. Du skal være med til at skabe et miljø hvor borgere får mulighed for at lykkes. Vi arbejder med borgernes nærmeste udviklingszone i bestræbelserne på at den enkelte opnår individuel livsmestring og oplever sig som en aktiv borger.
På Skovlund stræber vi altid efter at blive klogere og udvikle fagligheden i personalegruppen. Du skal derfor turde sætte din faglighed og personlighed i spil, samt undre dig over egen og kollegaers praksis. Dine nye kollegaer er meget reflekterende, initiativrige og brænder for at gøre det bedst muligt for at lykkes med borgeres udvikling.
Den nye kollega vi søger har følgende kompetencer:
- Du er uddannet SOSU- assistent og har sundhedsfaglig og/eller pædagogisk erfaring.
- Du kan med din faglighed og tilgang sikre at borgeren altid er i centrum.
- Du har lyst til- og måske erfaring med- at arbejde tværfagligt internt.
- Du har lyst til- og måske erfaring med- at samarbejde med pårørende.
- Du kan lide at arbejde selvstændigt, men også at indgå i teamsamarbejde
- Du er god til formidling og at formulere dig skriftligt - f.eks. ved at dokumentere i fagsystem.
Derudover er det en fordel hvis du viser initiativ og har en kreativ tankegang til eksempelvis at kunne skabe alternative tilgange og tænke innovativt på opgaveløsningen
Som person ser vi gerne at du er:
- Positiv og udviklingsorienteret
- Nærværende og løsningsorienteret i forhold til arbejdet
- Loyal og fleksibel
Vi ser det derudover som en fordel at du har humor og et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Ved Skovlund er vores mål:
- At skabe et trygt og udviklende bo miljø, hvor relationer, samvær og dialog danner grobund for en indholdsrig hverdag for borgerne med borgerens selvbestemmelse i fokus.
- At skabe et unikt og trygt hjem for borgerne.
- At have fokus på omsorg og inddragelse af den enkelte borgers ønsker og behov.
- At arbejde i dagligdagen ud fra udarbejdede handleplansmål, og med fokus på den enkelte borgers sundhedsmæssige tilstand.
Derfor skal du vælge os:
- På Skovlund vil du møde nogle fantastiske beboere, dygtige og passioneret kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.
- Du vil møde en ledelse der tror på medarbejderne, en ledelse der er åben og lydhør for input fra medarbejderne.
- Stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
- Et botilbud, som er i kontinuerlig udvikling
- Et botilbud, som vægter faglig udvikling, dialog og professionalisme, hvor det er tilladt at undres over praksis og hvor tværfaglig praksis skal ses i dagligdagen.
- Et fagligt dygtigt og engageret personale med et stærkt kollegialt fællesskab
- Højt til loftet, hvor dine ideer og løsninger er kærkomne i et foranderligt miljø
- Fokus på det gode arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår:
Dine arbejdstider vil være skiftende med både morgen og aftenvagter, og du skal forvente weekendarbejde hver 2. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingerne er på 32 timer om ugen.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kasper Baunhøj Christiansen på telefon +4561929069.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Om os
Skovlund ledes af to afdelingsledere. Vores pædagogiske fundament er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Vi benytter os desuden af metoderne ASK (alternativ supplerende kommunikation) . Vi er organiseret i Center for Bosteder til Voksne under Voksne, Job og Handicap, i Aarhus Kommune. I Voksen Job og Handicap arbejdes der ud fra Aarhus Kommunes grundlæggende værdier om Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng. Vi arbejder efter Lov om Social Service.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
01-03-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skejbygårdsvej, 37, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982150