BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i et miljø, hvor du kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et fagligt stærkt fællesskab? Kan du lide at arbejde med unge med psykisk sårbarhed? Og vil du gerne være en del af et erfarent tværfagligt sundhedsteam og samtidig arbejde helt tæt på den beskæftigelsesrettede indsats.
Kan du svare ja til de spørgsmål, håber vi, at du vil søge den ledige fuldtidsstilling i Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2024 eller snarest derefter. Der er tale om et barselsvikariat, 37 timer om ugen.
Om jobbet:
Vi søger en caremanager med en relevant sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med psykisk sårbare unge (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut eller psykolog).
Caremanagerens kerneopgave er at understøtte den beskæftigelsesfaglige indsats for sygemeldte unge borgere med psykisk sårbarhed såsom stress, angst, depression, belastningsreaktion og udbrændthed.
Vi lægger særligt vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og at du befinder dig godt i et tæt samarbejde med jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter. Vi lægger ligeledes særligt vægt på, at du er fleksibel, at du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø til kolleger og til ledelse på tværs af afdelinger og centre.
Arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende:
- Individuelle vejledningsforløb bestående af 1-3 borgersamtaler – psykoedukation/stresscoaching i et beskæftigelsesperspektiv.
- Faglig sparring med jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter.
- Fællesmøder med borger sammen med jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller fastholdelseskonsulent.
- Fællesmøder med borger, f.eks. sammen med samarbejdspartnere eller på borgerens arbejdsplads.
- Journalisering i fagsystem.
Din profil:
Vi vægter, at du:
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut el.lign.
- Har erfaring med at arbejde med stresscoaching med sygemeldte borgere.
- Har erfaring med at koble sundhedsfaglig erfaring med den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere.
- Er god til at understøtte progression, så borgeren hurtigst muligt bliver arbejdsdygtig igen.
- Har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og at du er optaget af at se muligheder frem for begrænsninger.
- Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok og at skabe resultater.
- Tager medansvar for at omsætte Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitiske mål til handling.
- Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og fleksibilitet.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- Indgående kendskab til og forståelse for samspillet mellem sundhedsfaglig og beskæftigelsesfaglig indsats i kommunalt regi.
- Spændende og meningsfuldt arbejde med sårbare unge.
- At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vidensdeling vægtes højt.
- Et højt fagligt miljø med mulighed for faglig udvikling.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sociallægeinstitutionen v/afdelingsleder Marie Hindø Østergård på tlf. 8940 3093 eller Center for Job og Arbejdsfastholdelse v/afdelingsleder Maria Haugen på tlf. 6194 3033.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-02-2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. februar 2024.
Ansættelsessted er Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.
Om os
Sociallægeinstitutionen og Center for Job og Arbejdsfastholdelse er en del af driftsområdet Job, Sundhed og Ydelse i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Sociallægeinstitutionen er Aarhus Kommunes konsulent- og udviklingsafdeling på det sundhedsfaglige og samfundsmedicinske område. Sociallægeinstitutionen har til opgave at bidrage til, at borgere, der er syge, eller har komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger, støttes og bringes hurtigst muligt tilbage til højst mulige funktionsniveau. Sociallægeinstitutionens mission er at bidrage til at udvikle funktionsevnen for de borgere i Aarhus Kommune, der har et behov, og hjælpe til forbedring af borgernes muligheder for at leve et godt, deltagende liv i samfundet. Herunder skal Sociallægeinstitutionen medvirke til at hjælpe borgerne tættest muligt på arbejdsmarkedet eller evt. uddannelse.
Hos Center for Job og arbejdsfastholdelse er der omkring 120 ansatte fordelt på fire afdelinger – tre afdelinger for sygemeldte fra beskæftigelse og én afdeling for sygemeldte fra ledighed. Vi har et stærkt beskæftigelsesfokus i samarbejdet med den sygemeldte. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den sygemeldte i at deltage aktivt og tage ansvar for sin tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi er optaget af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for sygemeldte borgere via kommunens virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
18-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975962