BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkende område. Vagterne er i dagstid, med weekendvagt ca. hver 10. uge med tværgående funktion i distrikt Nord.
Da vores ene nuværende sygeplejerske, efter mange års arbejde har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny sygeplejerske. Vores nuværende sygeplejerske udtaler følgende om jobbet:
“Man kan ikke få en bedre stilling som sygeplejerske. Der er stor frihed i jobbet, jeg tilrettelægger selv mine opgaver. Der er stor variation i opgaverne, kompleksiteten er høj og jeg bruger derfor en bred faglig viden. Der er mange gode kollegaer og et rigtig godt samarbejde med huslægen.”
Din profil:
Vi søger en sygeplejerske som har erfaring fra enten somatikken, plejehjem, hjemmepleje eller psykiatri. Opgaverne er komplekse og meget forskellige.
Der er et stort koordinationsarbejde, hvor vi altid har beboerne i centrum. Derfor er det vigtigt, at du har gode overblikskompetencer. Du skal samarbejde med mange forskellige samarbejdspartner, herunder pårørende, sygeplejerske kollega i Vejlbygade, tværfaglige samarbejdspartner fra eget plejehjem og i distrikt Nord, plejehjemmets huslæge, sygehusafdelinger, palliativt team mv. Dokumentationen er vigtig i forhold til det tværfaglige samarbejde. Du skal oprette ydelser og tilføje handlingsanvisninger, som plejepersonalet skal arbejde ud fra. En af dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at oplære kollegaer i uddelegerede opgaver. Du vil selvstændigt skulle udføre komplekse sygeplejefaglige arbejdsopgaver.
Derfor skal du vælge os:
Du vil få en grundig introduktion samt løbende oplæring og sparring ved sygepleje kollega fra Plejehjemmet Vejlbygade, som også bliver din mentor.
Vi arbejder med borgersikkerhed og arbejdere systematisk med kvalitetsarbejde og forbedringsmetoder så vi kan udvikle og fastholde faglig kvalitet, heri vil du selvfølgelig få en vigtig rolle.
Hvis du kunne ønske dig en hverdag som aldrig er ens med relations arbejde, pårørende arbejde, grundlæggende og kompleks sygepleje sammen med fagligt dygtige kollegaer skal du søge dette job. Her har du mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver i samarbejde med plejepersonalet. Der er mulighed for kurser og efteruddannelse.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vejlbygade er et velfungerende hus i flotte lyse rammer beliggende i Vejlby i den nordlige del af Aarhus. For at skåne det fysiske arbejdsmiljø og af etiske hensyn til beboerne benytter vi os af alle de velfærdsteknologiske hjælpemidler, der er til rådighed.
Vores ernæringsassistenter laver mad fra bunden i hyggelige samtale-køkkener, hvor der altid dufter dejligt af hjemmelavet mad.
Der er i alt 66 beboere på plejehjemmet fordelt på 3 enheder, heraf en enhed med 14 boliger som er forbeholdt beboer med psykiatriske lidelser.
Plejehjemmet rummer ca. 85 engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsassistenter samt et antal faste medhjælpere. Alle medarbejdere arbejder seriøst og indlevende ud fra beboernes ønsker og behov.
Distrikt Nord råder desuden over en oplevelsesmedarbejder, som sammen med frivillige, pårørende og medarbejdere er med til at gøre Plejehjemmet levende med mange aktiviteter for den enkelte og for fællesskabet.
Plejehjemmet er simpelthen et godt sted at leve, den sidste tid af livet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.12.24.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Hanne Holm på 4185 8959 eller viceforstander Stine Baltzer Bruun 2124 6859.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20.10.24.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25.10.24
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vejlbygade 9, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124176