Brænder du for elfaget, og motiveres du af at finde de rigtige el-tekniske løsninger til virksomheder og offentlige kunder?
Vil du være med til at styrke den grønne omstilling og udvikle ladeinfrastruktur i Danmark? Så er det måske dig, vi søger til vores eMobility-team i Jylland/Fyn.
Om jobbet
Som teknisk kunderådgiver i vores eMobility-afdeling får du en central rolle i projekteringen af elinstallationer til Clever ladestandere for erhvervskunder og offentlige løsninger. Opgaverne spænder fra mindre til større installationsprojekter, hvor kvalitet og overblik er afgørende.
Du rådgiver kunder via video eller ved fysiske møder, hvor du afdækker behov og sikrer den optimale løsning. På baggrund heraf udarbejder og, beregner priser og sammensætter et gennemarbejdede tilbud.
Hverdagen er præget af tempo og mange parallelle opgaver, så det er vigtigt, at du kan holde struktur, prioritere effektivt og sikre, at alle tilbud leveres til tiden og i høj kvalitet.
Du får frihed under ansvar og bliver en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og en uformel tone er i højsædet.
Hvem er du?
Du er uddannet elektriker og har kørekort (kategori B).
Du har solid teknisk forståelse og interesse for projektering og rådgivning.
Du arbejder struktureret og trives med at have flere opgaver i gang samtidig.
Du er ansvarsbevidst, selvstændig og kan håndtere en travl hverdag med deadlines.
Du er stærk i kundedialog og forstår værdien af professionel rådgivning.
Du er løsningsorienteret og god til at omsætte behov til konkrete løsninger.
Du arbejder og kører ud fra afdelingen i Aarhus.
Erfaring med ladeløsninger og tilbudsberegning er en fordel, men ikke et krav.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem vores eget SIF Akademi.
En konkurrencedygtig løn med pension og sundhedsforsikring.
En arbejdsplads med mere end 500 kolleger fordelt over hele landet.
Sociale arrangementer flere gange årligt – også for din familie.
Moderne udstyr og gode arbejdsforhold.
Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tryghed og stærkt sammenhold.
Over 100 års erfaring – og fortsat i udvikling.
Klar til at blive en del af noget større?
Send din ansøgning og dit CV til job@sif.dk med emnet “Teknisk kunderådgiver til eMobility” att. JBB. Vedlæg gerne din LinkedIn-profil.
Har du spørgsmål eller ønsker en uforpligtende snak, kan du kontakte Jonas Brinch Bøhne på 21154560 eller via mail på jbb@sif.dk.
Vi afholder samtaler løbende og har flere stillinger åbne – så send din ansøgning allerede i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
SIF Gruppen A/S, Århus, Vejlbjergvej, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/430076fb-ae0c-43b2-b946-73923774c2a0