BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aarhus Business College søger undervisere til HHX-gymnasiet i både Risskov og Viby indenfor et bredt udvalg af uddannelsens fagrække.
Der er tale om flere faste og tidsbegrænsede stillinger på begge skolens afdelinger, og det bestræbes at man i videst muligt omfang varetager sin undervisning på én af vores to hhx-afdelinger.
VI FORVENTER
- at du gennem praksisnær undervisning kan skabe rammerne for, at vores elever kan tilegne sig viden og kompetencer i fagene
- at du er dygtig til at formidle og har gode it-kompetencer
- at du er nysgerrig på din egen rolle i undervisningen og ser muligheder frem for begrænsninger
- at du er i stand til at dele og bidrage ind i et fagligt miljø i konstant udvikling, hvor engagement, idérigdom, humor og anerkendelse er i højsædet
- at du har gode samarbejdsevner og kan indgå konstruktivt i alle relationer
- at du kan indgå i et stærkt forpligtigende fællesskab med dine kollegaer
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
- du har eller er i gang med at afslutte en kandidatuddannelse
- 2 års relevant erhvervserfaring (i de erhvervsrettede fag)
- erhvervet pædagogikum er en fordel men ikke en betingelse
ANSÆTTELSE
Der er tale om både fastansættelser og tidsbegrænsede stillinger efter gældende overenskomst. Der kan være tale om både fuldtids- og deltidsansættelser.
ANSØGNING
Ansøgningsfrist er den 16. april 2024
Upload din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag via https://aabc.dk/om-aabc/jobs/.
Samtaler forventes afholdt i uge 18 og fremefter.
OM OS
Aarhus Business College er en af landets største handelsskoler, som i 155 år har uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt.
Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium - HHX-gymnasiet - med afdelinger i Viby og Risskov. På EUX-gymnasiet i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business, EUD Business, kurser & efteruddannelse, erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser.
Derudover er Aarhus Business College værtsskole for Videncenter for Digital Handel og for eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.
SPØRGSMÅL?
Yderligere oplysninger kan fås hos rektor Michael Jensen (caje@aabc.dk) eller rektor Mads K. Andersen (mka@aabc.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HHX-gymnasiet Risskov, Vejlby Centervej, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023515