BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et hus, hvor det er legende let at gå glad på arbejde? Børnehuset Julsøvej søger en leder, der vil støtte op om en fagligt velfunderet personalegruppe der motiveres af at bidrage til vores børns trivsel, læring og udvikling. Vil du være med til at sikre, at det fortsat er sjovt, trygt og udviklende at være barn i Børnehuset Julsøvej? Så søger vi pr. 1. maj en ny pædagogisk leder.
Om os:
Børnehuset Julsøvej er en integreret institution i Strandens Dagtilbud, hvor vi dedikerer os til kerneopgaven om det gode børneliv og vedvarende positiv udvikling. Med tre grupper, herunder to børnehavegrupper og én vuggestuegruppe, stræber vi efter at skabe trygge, legende og anerkendende miljøer, hvor børnene kan udfolde sig og udvikle sig sammen. I relationerne udvikler vi os, og i fællesskab skaber vi en god hverdag. Begge børnehavegrupper er normeret til 20 børn, og vores vuggestuegruppe er normeret til 13 børn.
I dagtilbuddet er alle medarbejdere påbegyndt et fælles aktionslæringsforløb med afsæt i neuropsykologiske udviklingsteorier, hvor leg udgør grundlaget for vores pædagogiske praksis. Vi ser frem til, at du bliver en aktiv deltager i dette læringsforløb og bidrager til at støtte Børnehuset Julsøvejs medarbejdergruppe i anvendelsen af vores nyerhvervede kompetencer.
Vi tror på samarbejde og stræber efter at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse på børnenes præmisser. Vi søger nu en fagligt dygtig og visionær leder til at forme retningen og styrke fællesskabet på tværs af institutionen og dagtilbuddet.
Om jobbet
Som pædagogisk leder vil du være nøglen til at føre Børnehuset Julsøvej videre og inspirere til nytænkning. Vi forventer, at du sammen med vores dedikerede medarbejdere omsætter Børne- og Ungepolitikken og dagtilbuddets fokusområder til meningsfuld praksis. Som pædagogisk leder skal du stå i spidsen og have visioner for læringsmiljøer både indenfor, udenfor og for den enkelte.
Vi har en aktiv og samarbejdsvillig forældregruppe, der bidrager i hverdagen. Forældregruppen påtager sig også både sociale og praktiske opgaver.
Du vil desuden skulle fortsætte arbejdet med at nedbringe afdelingens sygefravær i samarbejde med dagtilbudslederen.
Som pædagogisk leder hos Julsøvej forventer vi, at du er:
- Relationelt stærk. Du skaber og vedligeholder stærke og tillidsfulde relationer til børn, forældre og medarbejdere
- Kommunikativt stærk. Du kommunikerer tydeligt og ærligt. Medarbejderne vil opleve dig som nærværende og forældrene som en man nemt går til
- Stærk faglighed. Med fokus på læringsmiljøer og forankret i den pædagogiske læreplan sætter du en tydelig pædagogisk linje for hverdagens praksis.
- Optaget af trivsel. Du er med til at skabe et stærkt fællesskab og du er involverende og samskabende i din tilgang.
- Visionær og udviklingsorienteret. Du ser vores potentiale og sætter et mål for vores udvikling. Med respekt for de eksisterende initiativer udvikler du nyt og sikrer at idéer omsættes til handling.
Vi søger desuden en leder, der:
- Har overblik og kan prioritere for at sikre nærvær og det bedste miljø for børnene.
- Er en god rollemodel i den pædagogiske praksis og støtter udviklingen i samarbejdet med medarbejderne.
- Har en vision for det gode læringsmiljø indenfor, udenfor og hos den enkelte.
- Kommunikerer tydeligt, anerkendende og fagligt.
- Har interesse i en stilling, der både inkluderer kontortid og tid på gulvet med børnene.
- Er nærværende og involverende og fremhæver og anerkender medarbejdernes kompetencer og erfaringer.
Om Strandens lederteam:
Vi er et lederteam, der fokuserer på pædagogisk udvikling, kvalitet og ledelse. Ledelse er en holdsport, derfor har vi en fælles kurs, men vi skal ikke være ens i udførelsen.
Vi er et forholdsvist nyt lederteam med forskellige erfaringer, derfor tilstræber vi at mødes ugentligt. Vi bruger tiden sammen på at udvikle vores ledelse. Vi finder støtte hos hinanden, så vi sammen udvikler os som ledere og lykkes med vores opgave. Vi er hinandens forudsætning. Vi er forbundne og forpligtet til den ledelsesmæssige kompleksitet, der kan udfordre og berige os.
Du bliver en del af et lederteam med solid pædagogisk faglighed samt en smittende energi, som bidrager til dagtilbuddets fremtidige udvikling. Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Derfor skal du vælge os:
- Du får som ny leder tilknyttet en mentor, som hjælper dig med onboarding og står til rådighed for sparring.
- Du bliver leder af en institution med et højt fagligt niveau og engagerede medarbejdere.
- Du motiveres af refleksiv dialog og sparring med en dedikeret medarbejdergruppe.
- Du vil indgå i et tæt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel og udvikling.
- Du bliver en del af et ambitiøst lederteam, hvor man støtter og udfordrer hinanden til at vokse som ledere og til at skabe et solidt samarbejdsmiljø, der strækker sig på tværs af hele dagtilbuddet.
LÆS OM #DetViGør i Børn og Unge:
Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Skole og fritid: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Læs mere om os: Strandens Dagtilbud (aarhus.dk)
Krav til stillingen
Du har en pædagogisk uddannelse, relevant erfaring og en passion for ledelse. Ledererfaring er en fordel, men ikke et krav; måske har du været Fagligt fyrtårn, TR, AMR eller lign. Du har visioner for alderen 0-6 år og ønsker at gøre en forskel for børnene.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vi håber, du kan starte den 1. maj 2024.
Ansøgningsfrist: Den 16. februar 2024
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 9. Evt. 2. samtale finder sted i uge 10.
I ansættelsesprocessen vil en HR-konsulent aktivt deltage, og der vil blive anvendt færdigheds- og personlighedstests som en del af rekrutteringsprocessen. Der vil være testinterview med HR-konsulenten den 29. februar og 1. marts.
Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder, Marianne Jepsen på telefon 29 20 40 99.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Julsøvej 3, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980543